Lad os se bort fra den ublide morgenvækning ved infernalsk larm fra et utal af halvtomme 660 liters affaldsbeholdere, der rumles over gårdens brosten, akkurat inden fanden får sko på.
Man skal jo alligevel op og løbe sin runde i hamsterhjulet, og det giver jo også god mening, at vi i et eller andet omfang skal sortere vores skrald.
De fleste af os ved nemlig efterhånden godt, at vi skal til at passe bedre på kloden, og hvem kan ikke få lidt dårlig samvittighed over alt det affald, en almindelig husholdning producerer? Alt er jo pakket ind i pap og plast.
Som en del af en ny klimahandlingsplan foreslår regeringen, at vi fremover skal sortere endnu mere.
Glas, pap, metal, restaffald, papir, tekstiler, plast, farligt affald, madaffald samt mad- og drikkekartoner. Hele 10 forskellige undergrupper af ‘skrald’ med hver sin skraldespand skal vi til at håndtere, hvis regeringen får sin plan for begrænsning af drivhusgasser vedtaget.
Affaldssortering giver desværre mange mindelser om tossede historier med folk, der gennem årene i betydelig pertentlighed har sorteret deres skrald udi forskellige poser - for siden at se skraldemanden pulje det hele sammen i én stor pærevælling. Eller lige så tossede historier om forbrændingsanlæg, der fortæller om kunstigt høj genanvendelse af affald, mens det i virkeligheden er meget lavere.
Eller den om den mikroskopiske 'Morten Kabell'-biospand (opkaldt efter Københavns daværende miljø- og teknikborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten), der for nogle år siden blev delt ud til københavnere. Spanden fik dårlig presse, fordi indholdet måtte køres i lastvognskonvoj over betydelige afstande for at blive forbrændt langt fra hovedstaden.
De fleste af os vil gerne gøre det bedre, men det skal trods alt give mening.
Ifølge miljøminister Lea Wermelin skal vores affald som noget nyt sorteres ens over hele landet - og på samme vis uanset om man er hjemme, i sommerhus, på arbejde eller på spadseretur i byen.
Man ser nogle udfordringer for sig med 10 forskellige skraldespande ved hvert et busstoppested og sommerhuslod, men det må kloge mennesker jo have gjort sig tanker om.
Efter planen skal noget affald smides i samme rum, andet skal i sit eget, og endelig er der særlige typer af affald - for eksempel udtjent linned - som skal i en pose for sig øverst i en af containerne. Hvad kan gå galt her? Intet. Når først vi alle har fået gennemført vores cand.scient.skrald-eksamen, ligger det hele på rygraden.
Her får vi forhåbentlig også mulighed for at fordybe os i særligt kringlede hjørner af sorteringen, eksempelvis hvad vi fremover skal stille op med den halvtomme aluminiumsbakke med gammel leverpostej. Skal resterne skrabes ud i spanden med madaffald, inden selve bakken vaskes ren (for ellers kan den vel ikke genbruges?) og smides i beholderen med metal?
‘Det bedste’ er nogle gange ‘det godes’ værste fjende, og ved det grønne eksamensbord vil for mange af os nok desværre dumpe.
I det stille sind næres derfor håbet om, at nærværende udkast til vores fælles skralde-fremtid sorteres direkte over i småt brændbart.
Ugens nedslag
Respirator-skrald
Udenrigsminister Jeppe Kofod modtog onsdag en såkaldt næse fra Folketinget i sagen om det danske ‘tilbud’ om helt ubrugelige respiratorer til Italien, mens de stod i coronavirus til halsen.
Respiratorerne var uegnede til behandling af covid-19-patienter, men Kofod kaldte dem for en »solid håndsrækning« til vores »italienske venner«.
Bag næsen stod et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative samt regeringens egne støttepartier De Radikale og Enhedslisten.
Rumskrald
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA går i rette med sattelitoperatører og andre, der har sender materiale ud i atmosfæren. Alt for få overholder nemlig de retningslinjer, der skal begrænse mængden af rumskrald i kredsløb om jorden.
»Under halvdelen lever op til reglerne,« siger lederen af NASAs kontor for rumskrald, Orbital Debris Office, J.C. Liou.
Han oplyser, at der nu er omkring 500.000 stykker affald fra raketter, møtrikker og lignende, større end én cm i diameter, i kredsløb om jorden - til fare for opsendelse af nye satellitter og raketter.
Tordenskrald
DMI meldte tirsdag, at slutningen af maj bliver varmere, og med stigningen i temperatur følger også lyn og torden.
DMIs klimatologer »har kigget dybt i databanken« og fortæller, at statistikken for lynnedslag i Danmark tydeligt viser, at der er en høj- og en lavsæson for lyn.
Om vinteren er der så godt som ingen lyn over land, mens maj plejer at være den første »rigtige tordenmåned«.
