Ved hvert folketingsvalg er der ét parti, der er mere moderigtigt end de andre. Et parti, der som en magnet samler løse stemmer op i et sådan omfang, at det handler om mere end bare politisk indhold. Men hvem bliver det parti ved det kommende valg?

Ved valget i 2005 var det Marianne Jelved med håndtasken og de tre radicoole tenorer (Samuelsen, Khader og Helveg), der udgjorde magneten. Partiet gik frem med otte mandater.

I 2007 var to af tenorerne stukket af og stod ved valgets udskrivelse til at brage i Folketinget - denne gang som Ny Alliance. Projektet mistede pusten før målstregen, men kom dog ind med fem mandater - og havde været omdrejningspunktet for hele valgkampen.

Ved valget i 2011 var det De Radikale og Enhedslisten, der udgjorde de moderigtige kryds. Begge partier måtte finde otte ekstra stole frem i gruppeværelserne efter valget og trak samtidig flertallet bag Helle Thorning-Schmidt hjem. I blå blok var det kun Liberal Alliance - nu kun med én tenor - der kunne prale af at have noget moderigtigt over sig. De gik frem med fire mandater.

2015 blev en slags jordskredsvalg, hvor de ikke-regeringsbærende partier tilsammen fik 73 mandater. Valgkampen blev domineret af et pludseligt meget moderigtigt stort grønt skum-Å, og Alternativet bragede ind med ni mandater, men til manges store overraskelse blev deres fremgang slået af Dansk Folkepart, som gik frem med hele 15 mandater, og dansk politik fik et nyt begreb: Det gule Danmark.

Der er nogle fællestræk mellem “de moderigtige” partier, f.eks. det simple faktum, at de er besværlige for den, de peger på som statsminister. De har ofte et element af “brænd hele lortet ned og start forfra”, noget fandenivoldsk eller næsten dumstædigt over sig.

De har karismatiske ledere, som opfattes som sympatiske. Deres politiske linje afviger fra normen - ofte peger den også på en ny dagsorden. Og så er der noget stamina - de kan simpelthen holde til en hård omgang.

Vi kan endnu ikke pege på, hvem der har den x-faktor ved det kommende valg, men mit bud vil være De Radikale og Nye Borgerlige. De Radikale pga. den politiske position, hvor de kan suge tvivlere og frafaldne vælgere fra begge sider ved simpelthen stædigt at blive stående. Nye Borgerlige fordi partiet tilbyder noget nyt og har en person i front, der gør det svært at brande dem som den politiske udgave af Darth Vader. Husk på, selv Luke Skywalker var overbevist om, at der er noget godt inden i Vader.

Vælgere er som folk er flest - de ser det, de vil se.