Efter at regeringen torsdag præsenterede en ny strafreform, der blandt andet fordobler straffen for grov og særdeles grov vold, har juraprofessorer forudset, at det vil gøre udvisning af kriminelle indvandrere lettere.

Noget, der ikke fremgår direkte af udspillet.

I B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, bekræfter justitsminister Peter Hummelgaard dog, at muligheden for at udvise kriminelle indvandrere, har været en del af motivationen bag strafskærpelserne.

»Ja. [ …] Det kan meget vel være konsekvensen, og det håber jeg sker.«

Han fortsætter: »Til syvende og sidst er det jo selvfølgelig domstolene, der skal afveje alle forhold i en bestemt sag. Men selvfølgelig er straffens længde, såvel som forbrydelsens alvor, et kriterium, når det er, at domstolene skal træffe beslutning om, hvorvidt man skal udvises.«

Til Politiken forklarer juraprofessor på Københavns Universitet Jens Elo Rytter, at en dommer skal vægte den dømtes menneskerettigheder, herunder retten til privat- og familieliv, med kriminalitetens grovhed. Og her tæller længden på straffen.

Derfor vil det, alt andet lige, gøre udvisning nemmere, lyder det fra Jens Elo Rytter.

Læs mere om regeringens nye strafreform her, og lyt til fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid, hvor Peter Hummelgaard diskuterer den nye strafreform med B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, og Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund. 

Her lægger justitsministeren ikke skjul på, at han er en glad mand, efter endelig at kunne præsentere måneders arbejde for at styrke Kriminalforsorgen og retsfølelsen hos de ofre, der bliver udsat for vold.

»Antallet af anmeldelser for voldskriminalitet er steget med 42 procent siden 2014. Vi er nødt til, som samfund, at markere nogle mere tydelige røde linjer for, hvad det er, vi vil acceptere.«

Hør diskussionen i fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid på B.T.s YouTube-kanal, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt

Podcast

Hummelgaard: Hårdere straffe nu!

Hård kriminalitet skal straffes hårdere. Det var budskabet, da Justitsminister, Peter Hummelgaard, torsdag præsenterede regeringens forslag til en ny strafreform. Men det er langt fra alle, der køber præmissen om, at hårdere straffe er vejen til mindre kriminalitet. Vi tager debatten med ingen ringere end justitsministeren selv og Enhedslistens Rosa Lund. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Peter Hummelgaard, justitsminister Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke