B.T.s debatredaktion sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden.

I seneste afsnit af B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid med Joachim B. Olsen lyder det blandt andet sådan her fra filminstruktør og forfatter Hella Joof:

»Jeg synes, at han [Martin Brygmann] er blevet behandlet meget, meget hårdt. Lad mig sige det på den måde.«

Hun fortsætter: »Men med de her ting, er det ligemeget, hvad du siger, så lyder det som om, at du prøver at kaste nogen under bussen. Hvis du siger, at Martin Brygmann er blevet uretfærdigt behandlet, så siger du også, at de kvinder, der har anklaget ham, ikke har ret. Og sidstnævnte, det ved jeg jo ikke…«

I mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid reagerer Hella Joof på den MeToo-sag, hendes gode ven og kollega gennem mange år, Martin Brygmann, var igennem i forbindelse med DR-dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’ i juni sidste år.

Siden da har Martin Brygmann fuldstændig trukket sig fra offentligheden.

 Hella Joof, der i årenes løb har samarbejdet en hel del med Brygmann, har heller ikke været meget for at kommentere på forløbet.

Det gør hun dog nu i Borgerlig Tabloid, hvor hun også kommer med en bredere appel angående MeToo-debatten.

Peter Frödin (til højre), Martin Brygmann og Hella Joof dannede tilsammen satiregruppen 'Det Brune Punktum' i slutningen af 90'erne.
Peter Frödin (til højre), Martin Brygmann og Hella Joof dannede tilsammen satiregruppen 'Det Brune Punktum' i slutningen af 90'erne. Jørgen Jessen/NF-NF

»Grunden til, at jeg synes, at det er vigtigt, at den her samtale bliver taget på et mere oplyst og nedkølet grundlag, er for det første, at vi ikke må hævne os. Og vi må ikke erstatte en form for uretfærdighed med en anden.«

Og det synes du, bliver gjort i forbindelse med sagen med Martin Brygmann?

»Vi ved jo i hvert fald, at der altid er flere versioner af en sag. [..] Og vi har alle sammen gjort frygtelige ting i vores liv. Derfor må vi jo finde et sted, hvor vi kan tilgive.«

Hun fortsætter: »Jeg har da også taget nogen på låret engang. Både mænd og kvinder.«

Hella Joof understreger, at hun ikke kender til detaljerne i 'sagerne' med Martin Brygmann.

I dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' blev Brygmann beskyldt for uønskede berøringer og lumre kommentarer og beskeder fra en række yngre kvinder i musikbranchen.

DR havde valgt at anonymisere Martin Brygmann, men forud for publiceringen i juni sidste år stod Brygmann selv frem i et opslag på sociale medier, og sagde, at det var ham, der var omtalt. 

Se mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid med Hella Joof på B.T.s YouTube-kanal eller lyt til afsnittet i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

Borgerlig Tabloid

Hun er filminstruktør, forfatter, skuespiller, satiriker - og så er hun borgerlig. Eller i hvert fald hippieliberal, som hun selv kalder det. Om ikke andet, er hun en af tre nominerede til dette års Fonsmark-pris. En pris, Berlingske hvert år uddeler til markante stemmer, der har bidraget til den borgerlige idédebat. Men hvor ‘borgerlig’ er Hella Joof? Det finder vi ud af i dagens afsnit, hvor vi taler skat, MeToo, velfærdsstaten og islamisk indvandring.  Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Hella Joof, filminstrktør, forfatter, skuespiller og nomineret til Fonsmark-prisen 2025 Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke

Borgerlig Tabloid - Nyhedsbrev

Få borgerlig debat fra debatredaktør Joachim B. Olsen direkte i din indbakke

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.