Coronakrisen har fået filminstruktør og forfatter Hella Joof til at tænke over livet og døden.

Og ifølge hende giver det ikke mening, hvis alle overlever. Det fortæller hun til Berlingske.

»Jeg vil ikke være med til, at alle dødsfald er en tragedie – det er de ikke. Døden er en del af livet,« siger Hella Joof.

Det er ikke en erkendelse, Hella Joof er nået frem til under coronakrisen, men det er gået op for hende, at samfundet ser det sådan.

Ifølge Hella Joof har coronakrisen vist, at samfundet ser døden som fjende nummer et.

»Døden er noget, som vi for enhver pris skal undgå, og jeg tror ikke, det er en farbar vej.«

Men sådan er det slet ikke for Hella Joof.

Hun mener, at døden er en del af livet, og livet bliver meningsløst, hvis vi for en hver pris skal undgå, at nogen som helst dør.

Det er ikke, fordi Hella Joof ikke vil passe på andre og de svage, men hun bryder sig generelt ikke om de tiltag, regeringen er kommet med under coronakrisen.

Hun beskriver nemlig sig selv om frihedsfundamentalist.

Og ifølge hende dur en frihedsfundamentalist ikke til at leve i et samfund, hvor der er nogen, der fortæller hende, hvad hun skal gøre, og hvad hun ikke skal gøre.

Her hentyder Hella Joof til de forskellige tiltag, regeringen er kommet med for at undgå coronasmitte i befolkningen. Herunder opholdsforbud og ingen forsamlinger over 10 personer.

Stod det til hende, vil hun hellere flytte ud på en øde ø i Grønland og fange sin sæl selv, end at leve i et sådan samfund, hvor man får en bøde for at stoppe op og binde sit snørebånd.

At Hella Joof er så rolig omkring coronasmitten, kommer bag på hende selv. Men hun har ikke følt sig bange under corona.

Det er ikke, fordi hun er ligeglad, men angsten har ikke meldt sig.

Hun er selvfølgelig interesseret i at passe på andre og mindske smitten. Men når hun holder afstand, er det mest for andres skyld, siger hun til Berlingske.