»JA, jeg er neger – den hvide digter, der ikke må eksistere!«

Sådan lyder et af versene i digter Emil Salzers digt ‘Neger’ fra 2021.

I digtet kritiserer han »woke feminisme« og coronahåndteringen og lige netop derfor, har ingen turde at røre ved det.

Sådan lyder det fra Emil Salzer i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid.

Her fortæller han, hvordan han oplever at blive censureret for at være en »hvid ciskønnet mand«, der – gennem digte – udfordrer tidsånden:

»Min erfaring er helt utvetydig, at hvis du prøver at udfordre det herskende kulturelle narrativ – lige nu woke-feminismen – så er der rimelig stor chance for, at du rammer en mur af censur.«

Emil Salzer fremhæver et eksempel fra efteråret 2023, hvor han af Gentofte Kommune blev bedt om at bortredigere nogle linjer i et andet digt, hvor han også kritiserer den moderne feminisme, hvis det skulle indgå i det kommunale skrivekursus' udgivelse. Af den grund kom digtet aldrig med.

Borgerlig Tabloid er ikke bange for Emil Salzers digte, og derfor fremfører han – lidenskabeligt – sit »mest farlige« digt , ‘Neger’,  7 minutter inde i onsdagens afsnit – lyt i Spotify,Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Podcast

Digter: Jeg er en hvid n***r, der ikke må eksistere!

Mange tror, at bortset fra en enkelt koranlov, så er kunsten fri i Danmark. Men der ER noget, man som kunstner ikke kan kritisere uden at blive censureret. Det ved dagens gæst, Emil Salzer. Han har flere gange selv oplevet at blive censureret for at kritisere “woke-feminisme” og coronanedlukningen i sine digte. I dagens afsnit spørger vi: Er kunsten så fri i Danmark? Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. B.T.-medvært: Joachim B. Olsen, politisk kommentator på B.T. Gæst: Emil Salzer, digter Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg og Maria Asmine Dam Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra debatredaktør Astrid Johanne Høg - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke