Under et ophold på slottet i Caix i Frankrig blev prins Joachim i sidste uge ramt af en blodprop i hjernen.

Han kom hurtigt under lægebehandling, blev hospitalsindlagt, og hoffet har meddelt, at han har det godt efter omstændighederne og heldigvis kan forvente at undgå varige mén.

Hvad årsagerne til blodproppen kan være, eller hvilke helbredsmæssige følger den vil få for ham fremover, er spørgsmål, jeg som ikke-lægekyndig skal afholde mig fra at tage stilling til.

I stedet vil jeg se på prins Joachims rolle som yngre dronningesøn og yngre bror til den fremtidige konge.

En af et regentpars vigtigste opgaver er at producere en arving til tronen og derved fremtidssikre monarkiet. Foruden en tronarving kan det være godt med en arving i reserve. På engelsk taler man elegant og mundret om 'an heir and a spare'.

Reserven er vigtig at have, dersom der skulle tilstøde tronarvingen noget, eller hvis tronarvingen ikke selv får børn, der til sin tid ville kunne arve tronen. En sådan reserve til tronen var kong Christian X's og dronning Alexandrines yngre søn, prins Knud.

Da hans bror, Frederik IX, ikke fik nogen sønner, skulle tronen ved hans død overgå til prins Knud og senere til dennes ældste søn. Hvis altså ikke tronfølgebestemmelserne var blevet lavet om i 1953, således at kvinder kunne arve tronen, så det blev dronning Margrethe, der efterfulgte sin far som monark i 1972.

Prins Joachim er tilsvarende en reserve i arvefølgen. Indtil kronprins Frederik selv fik børn, var Joachim placeret lige efter sin bror i arvefølgen. Men i og med at Frederik nu har hele fire børn, er han rykket betragtelig længere ned.

Og overhovedet må man sige, at det at være reserve i tronfølgen næppe er en rolle, der vil kunne udfylde tilværelsen meningsfyldt og tilfredsstillende livet igennem. Prins Joachim må følgelig finde en anden rolle som et medlem af kongehuset, der ikke har udsigt til nogensinde at bestige tronen.

En sådan rolle fik han faktisk allerede tildelt fra barnsben af, da lensgreve Schack testamenterede Schackenborg Gods til ham. Han blev altså udset til at blive landmand i Sønderjylland. Derved ville han kunne være med til at befæste og udbygge de særligt stærke bånd, som eksisterer mellem sønderjyderne og kongefamilien, i forlængelse af dronning Ingrids tætte tilknytning til denne landsdel via Gråsten Slot.

Imidlertid måtte han opgive sit sønderjyske landbrug i 2014.

I efteråret 2019 var han tv-vært i en udsendelsesrække om Danmarks historie, og det slap han ikke så dårligt fra. Men sideløbende med sit virke som landmand har han taget en militær uddannelse. Det er en familietradition, og det synes at være noget, han går højt op i.

Han har netop afsluttet en militær lederuddannelse i Frankrig og skal efter planerne tiltræde en stilling som militærattaché ved den danske ambassade i Paris til september. Som militært uddannet og franskkyndig virker det, som om en sådan post lige vil være noget for ham og kunne give ham en ny, meningsfyldt rolle.

Måske skal han på en længere rekreation, inden han vil kunne begynde på sit nye job. Men under alle omstændigheder ønskes han herved en god og snarlig bedring.