Hvis man lige har ekstra 180 millioner kroner liggende på bunden af pengekassen hvert år, kan man selvfølgelig forære dem væk.

Sådan opfører Folketinget sig, når den såkaldte seniorpræmie med løs hånd strøs ud over den højere middelklasse.

Ideen er at få folk til at arbejde et par år ekstra efter pensionsalderen, men denne metode er ekstremt kostbar. Vi står foran mange udfordringer med et nyt pensionssystem, især hvordan vi bedre tager hånd om de nedslidte. Men den nye lov 'løser problemer', som ikke eksisterer for de mennesker, som benytter sig af den.

Det overrasker mig meget, at SF er det eneste parti, som ikke støtter loven. 'Jamen, det går jo ikke ud over nogen at belønne pensionister med gulerødder,' lyder et af argumenterne. Ingenting kommer af ingenting, så jo, det går faktisk ud over nogen. Pengene flyder fra almindelige lønmodtagere til velstillede og ressourcestærke pensionister.

Det er ikke de nedslidte, som kravler frem til pensionsmålstregen, der kan høste præmier ved at arbejde nogle ekstra år. De står udenfor med næserne trykket flade mod ruden og kigger ind på de privilegeredes skattefinansierede fest. Loven betyder omfordeling, som gør samfundet mere ulige. Vi burde gå den modsatte vej og skabe mere fairness.

Påstanden er, at pensionister vil arbejde mere, men det er fis i en hornlygte. Beskæftigelsesministeriet beregner, at 5.600 mennesker får præmien i 2020, og fortæller samtidig, at de 5000 ville være fortsat alligevel. De 600 ekstra på job er godt nok dyre i drift. Alle disse stærke pensionister får da fede tider, og bagefter sender de måske et takkekort til de politikere, som sendte rare penge i deres retning?

Det er selvfølgelig super fint, hvis folk ønsker at blive nogle år ekstra i jobbet. Det gør de stærke og raske med fysisk og mentalt overskud allerede i dag. Fremover kan de gøre det, som de alligevel ville have gjort, men nu med 67.000 dejlige skattefrie kroner i baglommen, hvis man tager to år ekstra.

Med et enkelt år stryger 42.000 kroner ned i foret. Jeg stillede en række spørgsmål til ministeren, og det blev på den måde dokumenteret, at pengepræmierne især går til de højtlønnede med lange uddannelser.

Folketingets flertal har åbenbart penge nok til friske, rørige og stærke pensionister, men hvornår er det Arnes tur? Denne ødselhed sætter nogle ting på plads. Pengene er der, spørgsmålet er kun, hvem der skal have gavn af dem. Jeg foreslår at støtte de fattigste, bl.a. med bedre hjemmehjælp. Og vi skal i arbejdstøjet for at bygge en pensionsmodel, som giver mulighed for, at alle får nogle gode værdige år som seniorer.

Næsten 20 procent af de tidligere LO-medlemmer forventer ikke engang at kunne arbejde frem til pensionsalderen. Blandt folk med mellemlange uddannelser er det 7,6 procent, og for akademikere er det kun 4,3 procent, som ikke regner med at klare turen frem til pensioneringen.

Hvert femte medlem af 3F er allerede ude af arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år, enten fordi de er på førtidspension, uden indkomst eller døde.

I stedet for flere penge til dem, som allerede er godt stillet, vil jeg hellere løse rigtige problemer. Det er hjælp til de nedslidte og tidligere pension til mennesker, som startede på job som helt unge.

Den højere middelklasse glæder sig med god grund til jul. Der ligger skattefrie præmier under træet fra folketingsmedlemmer, som leger julemænd.