Alternativet fejrede i denne uge fem års fødselsdag. Det har været fem år med et stort grønt skum-Å, hæklede valgplakater, dick-pick-collage, fællesdans i tylskørt, en oversized stribet sok på et borgmesterkontor og en perlerække af andre ting, der falder i kategorien “gak og gøgl”. Men det er ikke hele historien.
Alternativet har været en fest - men også en succes!
På valgaften i 2015 fik Uffe Elbæk efter en række underlige lyde fremstammet, at det var “crazy” med Alternativets succes. Og partiet kom godt fra start på Christiansborg, hvor man straks gik med i en aftale om en grøn bolig-job-ordning, senere fulgte andre aftaler, f.eks. en fiskeriaftale, som introducerede undertegnede til begrebet “vegetarfisk”.
Partiet er dog stadig sårbart over for anklager om ikke at have fået reel indflydelse. Det stod især klart efter seneste kommunalvalg, hvor partiet kunne have taget posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester på Københavns rådhus, men i stedet valgte kulturen. Det gik der som bekendt gøgl i.
I et forsøg på at spille med magtmusklerne går Alternativet til folketingsvalg med Uffe Elbæk som statsministerkandidat. Den strategi har andre afprøvet - og fejlet fælt. Partiet vil heller ikke have sine mandater talt med i regnestykket efter et valg. Selv Jacob Haugaard lærte i sin tid i Folketinget, at alle mandater tæller med. Partiets taktik skal da også ses som en nærmest amerikansk måde at tvinge den grønne dagsorden ind i valgkampen. Det er ikke så gakket endda.
I det hele taget skal man ikke forfalde til at se på Alternativet gennem syregrønne tylskørter, for så ser man kun en enestående underholdende række møgsager. Men på mange måder er Alternativet en bragende succes, trods lav tilslutning i meningsmålingerne lige nu.
Da Alternativet for fem år siden talte om kødfri dage, skreg vi af grin i baconlandet, men i dag taler alle om, at man nok skal spise lidt mindre kød i fremtiden.
Da Alternativet ville indføre 30 timers arbejdsuge, rullede økonomerne med øjnene, men faktum er at store dele af Danmark allerede er på vej på deltid.
Da Alternativet talte om flere bundlinjer end den økonomiske, lignede det bare en farverig planche, men lige nu er der pres på Finansministeriet fra en bred kant for at regne dynamiske effekter på velfærdsinvesteringer, ligesom man kan på skattelettelser.
Men den største sejr for Alternativet er dog, at de har påvirket den politiske kultur positivt. De er ikke bare lykkedes med selv at tale ordentligt om andre politikere og deres politik - det har smittet en lang række andre politikere og partier på Christiansborg.
Der er dage, hvor jeg tænker: Alternativet kan være i gang med at redde dansk politik!
