'Hvorfor er så få mennesker innovative?'

Det spørgsmål bliver jeg konfronteret med dagligt lige nu, hvor jeg drøner landet tyndt i min foredragsautocamper.

Når vi er børn, er vi enormt innovative. Vi bruger pinde som geværer, lader fantasien flyve af sted, når vi tegner, og opfinder et verdensbillede, hvor alt er muligt.

Så kommer vi i folkeskolen. Her lægger vi afstand til legebarnet, bliver ensrettet og får alle den samme læring ind i hovedet.

Det gav mening i gamle dage, hvor de fleste var industriarbejdere. Der skulle skolen klargøre os til et liv ved et samlebånd i en produktionshal. Hvis bare man kunne putte dippedutter på dippedapper, så var alt godt.

Hvis bare man var den mindste smule innovativt anlagt, ville man blive sindssyg af at putte dippedutter på dippedapper. Så skolen var et sted, hvor man skilte fårene fra bukkene: Den lille del skulle være innovative og endte i velbetalte jobs som fx ingeniører og direktører, og flertallet endte med at putte dippedutter på dippedapper.

Folkeskolen har selvfølgelig forandret sig, men mange af de innovative børn, der stempler ind i børnehaveklassen, er alligevel drænet for nytænkning, når de siger farvel efter deres afgangseksamen.

Martin Thorborg, serieiværksætter. Vis mere

| dag er der ikke meget samlebåndsarbejde i Danmark, og derfor skal vi have aktiveret de innovative hjerneceller, som lægges på køl i 10 år.

Prøv at finde dit indre barn. Gå ud og leg. Prøv de vilde forlystelser i Tivoli. Spil PlayStation. Køb et luftgevær, en fjernstyret bil eller en fiskestang. Find tilbage til den kreative, legende tilgang til livet.

Du kan også provokere dig selv innovativ.

Hvis jeg skal kigge på kunst, gider jeg ikke kigge på Monets åkander. De er vældig pæne, men de rører intet i mig. Kunst skal fremprovokere et gib i mig. Jeg skal tænke: 'Fuck, hvor er det klamt'. Jeg vil fx se Kvium, for hans værker er både smukt malet og samtidig forfærdelige at se på.

Jeg vil provokeres ud af min komfortzone.

Du kan også vælge bevidst at udfordre dine vaner.

Jeg hadede gorgonzola. Men efter at have tvunget mig selv til at spise det i tre år lærte jeg at elske det. Jeg udfordrede min vane.

Hvis du nægter at kaste dig ud i tre års til tider tvivlsom smag i munden med gorgonzola, er der også andre indsatsområder. Du kan køre en anden vej på arbejde. Tage toget i stedet for bilen. Tage på campingferie, hvis du altid tager på charterferie. Eller på charterferie, hvis du normalt bruger sommeren på en campingplads.

Derfor sidder jeg lige nu i en gammel, grim rød autocamper. Jeg har altid forbundet campinglivet med fugt, myggenet, lortemad og bar, bleg røv i fastligger-helvedet. Ja, ja. Snobbet, idiotisk københavner.

Normalt ville jeg på denne tid af året smutte til Mallorca eller Maldiverne. Men i år ville jeg provokere mig selv, og jeg har aldrig haft det sjovere. Jeg har mødt nogle søde og sjove mennesker på min tur rundt i Danmark, hvor jeg holder foredrag i 15 danske byer. Jeg oplever Danmark, taler med folk, går op og ned ad gågaden og spiser shawarma til aftensmad, når jeg aften efter aften konstaterer, at intet har åbent efter kl. 21 i provinsen.

Det er min måde at holde mig innovativ på. Jeg gør noget anderledes. Når du gerne vil ændre din tankemåde, så kig på, hvad alle andre gør. Vend så rundt og gør det modsatte. Prøv noget, du ikke plejer at gøre, og du vil opdage, at verden dag for dag ser lidt anderledes ud, og pludselig får du nogle tanker, som du ellers aldrig havde tænkt.