'Kender jeg nogen, som kan hjælpe?'
Sådan indledte 50-årige Freddy Kirszner fra Aarhus et opslag på Twitter for lidt over en uge siden.
Før aarhusianeren vidste af det, havde han fundet en bus til at køre ned til den ukrainske grænse i Polen for at hente flygtninge.
»Jeg sad og følte mig afmægtig, og jeg tænkte, jeg måtte gøre noget for at hjælpe de her mennesker,« siger Freddy Kirszner, der til daglig arbejder som socialpædagog.
Derfor gik Freddy Kirszner sammen med to andre frivillige i gang med at arrangere en tur til Dorohusk, der ligger i Polen nær den ukrainske grænse.
Der blev indgået aftaler med den lokale Rema 1000 om at få nødhjælp med, og naboerne i Øgadekvarteret gik i gang med at smøre sandwich til flygtningene.
»Som mange andre var jeg overvældet over situationen, men det føltes også godt at gøre noget,« siger Freddy Kirszner.
I forrige weekend gik turen så mod Østeuropa, hvor 40 ukrainske flygtninge blev samlet op. Og stemningen i bussen var fyldt med blandede følelser.
»De havde været langt undervejs. Først virkede de lettede, men bagefter kom der en lettere tristhed over dem,« husker Freddy Kirszner, der også fortæller, at de frivillige sørgede for at give flygtningene plads og ro i begyndelsen.
Efterfølgende begyndte det store arbejde med at registrere alle – og særligt en skæbne har sat sig fast i tankerne.
»Jeg spurgte, hvor en kvinde var rejst fra. Hun svarede mig: 'Vi er ikke rejst, vi er flygtet fra bomber i Kyiv',« siger Freddy Kirszner.
Efter en bustur på cirka 18 timer ankom de 40 flygtninge sammen med frivillige og chauffører til den danske grænse.
En tur, som Freddy Kirszner ikke fortryder.
»Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne hjælpe dengang med de syriske flygtninge. Det her kom pludselig meget tæt på, og derfor følte jeg, at jeg kunne gøre noget,« slutter han.
