Flere og flere vælger en privat jordemoder, når de skal bringe nyt liv til verden eller have gode råd om livet før og efter en fødsel. Men ydelsen burde ikke være nødvendig at tilkøbe, mener formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.

»Mine privatpraktiserende kollegaer er dygtige, men det er urimeligt, at man skal være nødt til selv at betale for jordemoderydelser, som man allerede burde få adgang til via skatten – ydelser, som er en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger,« siger Lillian Bondo.

Foreningen oplever i disse år 'en væsentlig stigning' i antallet af privatpraktiserende jordemødre. De har ingen nøjagtige tal på stigningen, men kan bl.a. via deres medlemskartotek, hjemmeside og Facebook-side se, at flere medlemmer bliver en del af det private marked.

Derudover melder flere private aktører om stigende efterspørgsel blandt vordende forældre. Forældrene savner nærvær samt grundige samtaler om graviditeten, tid til fødselsforberedelse og understøttelse af en god start på amningen. Det fremgår bl.a. af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende fra 2017.

Christina og Jeppe og deres tre børn, pigerne Anna og Ingrid og den yngste, Asger. Asger er kommet til verden med hjælp fra en privat jordemoder, mens de andre er født i det offentlige system. Vis mere

36-årige Christina Olesen har to gange født på et offentligt sygehus. Hun har på tætteste hold mærket konsekvenserne af det fortravlede system:

»Det var en meget hård start, der skabte usikkerhed og meget unødvendig smerte for hele familien,« siger hun.

Sidste år blev hun sammen med sin mand, Jeppe, forældre til deres tredje barn, Asger.

Parret valgte i denne omgang – og i modsætning til de to foregående fødsler – en privat jordemoder, fordi de begge gange i det offentlige ikke havde følt sig 'passet på' og hørt.

Ved den første fødsel blev datteren, Ingrid, bl.a. indlagt på neonatalafdelingen, fordi hun havde slugt fostervand.

»Hun blev sendt på neonatalafdelingen (afdeling for for tidligt fødte, red.) sammen med min mand, fordi det er procedure. Men det var uden grund. Da jeg spurgte, om jeg måtte holde mit barn, fik jeg at vide, at det var bedre at sove,« husker Christina Olesen.

Hun fik desuden ve-stimulerende medicin uden at få besked om det.

»Jordemoderen sagde ikke, hvad hun gjorde. Hun gav mig det bare. Det var enormt grænseoverskridende«.

Lillian Bondo. Foto: Bart Dabrowski. Vis mere

Den private jordemoder Anne Ruby hjalp Christina, da hun skulle føde for tredje gang.

»Jeg tror desværre, det offentlige har glemt, at det ikke kun er et spørgsmål om at få barnet levende ud, men at der ligger så meget mere i forældreopgaven end det rent biologiske. Det er jo en livsomvæltning at blive forældre. Derfor er der også for mange, der i min optik kommer ud og er traumatiserede af deres fødselsoplevelse og med en følelse af at 'være et nummer i rækken',« siger Anne Ruby.

Til januar åbner hun – grundet den øgede efterspørgsel – Københavns Fødeklinik med fire nye ansatte.

»Det er jo ikke, fordi det, jeg tilbyder, er særlig luksuriøst – men jeg kan give en personlig kontakt og noget kontinuitet, som gør, at man føler sig taget af og får noget støtte til at håndtere et lille menneske,« siger hun.

Anne Ruby er privat jordemoder og oplever stor efterspørgsel. I det nye år udvider hun sin forretning. Foto: Stine Heilmann. Vis mere

Stigningen i private aktører ses ikke kun blandt jordemødre, men er en del af en ny tendens, hvor flere private aktører tilbyder læge- eller sygehjælp, fordi folk ikke føler, de får den hjælp, de har brug for, hos det offentlige.

Ligesom hos lægerne ærgrer formanden for Jordemoderforeningen sig over, at det offentlige ikke alle steder leverer en bedre ydelse inden for graviditet og efterfødsel. Men hun mener ikke, at selve hjælpen under fødsel er et problem.

»Jordemoderhjælpen på vores fødegange er god og tæt. Det er noget af det, der er løftet over det seneste årti – man har sin jordemoder hos sig under fødslen. Men hvis man ikke har en god forberedelse, og hvis man ikke bliver støttet godt nok bagefter, så kan det præge oplevelsen og ammestarten negativt,« siger Lillian Bondo.

F.eks. har fødeafdelinger, der tilbyder tilstrækkeligt med jordemodersamtaler, færre akutte henvendelser.

Hjemme i Herlev hos Christina og Jeppe og deres tre børn, pigerne Anna og Ingrid – og den yngste, Asger, som er født hjemme med 'privat' jordemoder. Vis mere

»Samtidig ved vi fra forskningsprojekter, at de fødende, der har tæt kontakt til en jordemoder, har mindre brug for stærk smertelindring,« siger formanden.

Christina Olesen og hendes mand, Jeppe, har ikke et sekund fortrudt, at de valgte at bruge 30.000 kr. på en privat jordemoder.

»Det var virkelig dyrt, men det er de bedste penge, vi nogensinde har brugt, og det er billigt, i forhold til hvad en dårlig start kan have af omkostninger,« siger Christina Olesen.

Asger kom til verden i december 2017 med hjælp fra en privat jordemoder. Vis mere