I fredags blev en betjent brutalt kørt ned i Aarhus, mens han var i tjeneste.

Politiet var på jagt efter en ung bilist, der konsekvent kørte over for rødt. Den 20-årige vanvidsbilist ramte den 31-årige politimand med stor fart. Han har siden ligget i koma og kæmper nu for sit liv. Den unge flugtbilist stak af og skjulte sig i to dage, mens politiet satte alt mandskab og blandt andet helikoptere ind på at finde ham.

Søndag aften blev han anholdt, og sagen kunne derfor ende her.

Men omstændighederne ved anholdelsen viser, at integrationen og forståelsen af et retssamfunds værdier er en by i Rusland i nogle indvandrerkredse.

Den 20-årige mand skjulte sig blandt venner, og her var de bange for, at 'politiet ville banke ham', hvis han meldte sig selv. Den unge mands far blev derfor mellemmand i en udlevering til politiet, som man sjældent ser. Normalt melder man sig selv og erkender sin skyld eller forklarer, hvorfor man er uskyldig. Man ved, at man får en advokat, og at retten følger loven og forsøger at behandle alle lige.

Men familiens udtalelser – både faderens og storebroderens – afslører, at der er himmelråbende langt fra den selvfølgelige opfattelse af politiets og retssystemets arbejde her i landet og så den historie, familien Tarek fortæller hinanden.

Ifølge familien er der tale om et 'almindeligt færdselsuheld'. Den 20-årige mand blev bange, flygtede og gemte sig hos nogle venner. Familien mener, at den unge mand ikke opdagede noget, før det var for sent. Den unge mand har ellers tidligere fortalt til TV 2 Østjylland, at han er kendt for at køre over for rødt lys, men i familien var det blot 'udtryk for praleri'.

Faderen skulle selvfølgelig have stoppet sin søn for lang tid siden.

Sagens skyldsspørgsmål skal ikke afgøres her – der kommer en retssag. Men det er værd at hæfte sig ved den tragiske sag og ikke mindst familiens forklaringer om en god dreng, der blot blev bange. Den unge mand har en tidligere dom for at true et vidne. Alligevel mener faderen, at han har opdraget sønnen godt.

Den manglende vilje til at tage ansvar for sig selv og sin familie, gør det svært – for ikke at sige umuligt – at integrere hele familier fra Mellemøsten. Selvopfattelsen er, at de står uden for samfundet.

Det er integrationsminister Mattias Tesfaye, der har den ubarmhjertige opgave at få familier, som den unge mands fra Gellerupparken i Aarhus, til at forstå og acceptere de danske værdier, hvor politiet ikke er en fjende, man skal undgå.

Mattias Tesfayes opgave synes håbløs, og der er da heller ikke nogen af hans forgængere, der har gjort det bedre – uanset regeringens farve. Det er korrekt, at det på mange parametre går bedre med mange unge af anden etnisk oprindelse end dansk. Ikke mindst pigerne stormer frem med gode uddannelser og job, hvorimod drengene har et alvorligt problem.

Det bliver en kæmpeopgave at løfte drengene og ikke mindst deres selvforståelse tættere på danske værdier. Og ingen kender de rette mirakelløsninger, for så var det sat i gang. Men man kommer ikke uden om at inddrage familierne og ikke mindst fædrene, for uden dem vil efterkommerne fortsætte med at præge alle de kriminelle statistikker i fremtiden.

Sagen fra Aarhus er først lige begyndt, og den unge mand får naturligvis sin dom. Så er den sag slut, men det er sjældent fængslerne, der leverer løsninger til integrationen, så der skal helt andre værktøjer til.

Sagen er i sig selv alvorlig, men den underliggende totale mangel på forståelse af danske værdier er endnu mere alvorlig.