For et par år siden smed jeg både bikinitop og bh. For nylig smed jeg så også bikinibuks og trusser, fordi det bare er rart – og faktisk også sundt. Men jeg har lidt svært ved at overbevise ungerne…

»Jeg skal altså have købt nogle flere underbukser«

Kommentaren kommer fra min voksne datter i bilen på vej hjem fra en aftenbadetur med alle ungerne. Inden jeg når at svare, fortsætter hun:

»Og så har jeg været inde og kigge på sådan nogle økologiske underbukser, der skulle være rigtig gode for ens underliv. Men de koster 230 kroner for to par, og det, synes jeg, er lidt meget.«

Charlotte Højlund, 50 år, journalist og blogger. Vis mere

Det synes jeg faktisk også, det er. Godt nok er vi efterhånden ved at være temmelig fuldblods-københavner-hippie-økologer herhjemme, men flere hundrede kroner for kun to par trusser er alligevel mange penge. Og da man ikke kan nøjes med to par, er min løsning ret enkel:

»Hvorfor lader du ikke bare være med at gå med underbukser?«

»Fordi vi jo ikke alle sammen er ligesom dig! Og jeg går i kjole, og du går i bukser, så det er ikke helt det samme.«

»Jeg går da også i kjoler – de er bare ikke så korte, at det kan ses,« prøver jeg.

»Arj, Mor, du går da i ret korte kjoler – den der lyserøde er i hvert fald meget kort,« kommer det næsten forarget fra den 12-årige datter ved siden af.

»Men når jeg går med den, tager jeg så lige en g-streng på,« forklarer jeg og gør åbenbart historien langt værre, mener min 14-årige søn:

»Men en g-streng er jo så lille, at det næsten er lige meget?!«

Jeg giver op og forsøger at vende tilbage til starten af samtalen:

»Men helt ærligt, så er det faktisk en rigtig god ide for både kvinder og mænd, piger og drenge ikke at gå med undertøj. Det er bare ikke godt for ens underliv hele tiden at være pakket ind. Og drenge, hvis I gerne vil have nogle børn, så burde I tænke over det, da det går ud over sædkvaliteten, hvis I er alt for varme hele tiden dernede.«

De sover gerne nøgne, hvilket er en god start, men ideen om at droppe undertøjet hopper de ikke lige på. I stedet har de alverdens argumenter om, at det kan ses gennem bukserne, hvis de ikke har underbukser på, at det kradser og er ubehageligt. Men det er Luna på 12, der har det bedste argument for, at de bør beholde underbukserne lidt endnu:

»Nej, Mor, er du klar over, hvor mange gange Sylvester har revnet sine bukser dernede? Altså, så måtte han jo gå hjem fra skole!«

»Det ville selvfølgelig være lidt uheldigt,« giver jeg hende ret og er ellers bare glad for, at samtalen ikke længere drejer sig om mig.

Det får jeg nu ikke helt lov til at bestemme, for den ældste fortsætter:

»Og én ting er, hvad man gør derhjemme eller i sin egen have. Noget andet er, hvad man gør, når man er ude.«

Jeg er faktisk ikke helt enig. Og med alderen bliver det mere og mere vigtigt for mig at være mig selv og gøre det, der føles rarest og rigtigst for mig – uanset hvad andre måtte mene om det.

Derfor røg bikinitoppen for et par år siden, selv om de top- og bh-løse kvinder bliver færre og færre – og både bikinier og bh’er stadig større og med flere indlæg. Indlæg, der gør især badning til et mareridt, fordi indlæggene aldrig tørrer, så man konstant har iskolde og ømme bryster. Derfor smed jeg den. Nærmest samtidig smed jeg bh'en, da jeg alligevel har så små bryster, så hvorfor?

For nylig røg så også bikinibuksen, da der for mig er så stor frihed i at bade nøgen. Intet vådt badetøj, som bliver koldt, og hvis jeg bare har et håndklæde i bilen, kan jeg altid hoppe i vandet.

Jeg badede også nøgen den aften sammen med ungerne, selv om de beholder deres badetøj på. Og de er heldigvis ligeglade – og vant til det.

Efter et par år som genfunden topløs smed mine ældste piger også både top og bh, da de også synes, det er meget rarere. Og ældstesønnen bader ublu nøgen, når jeg har lokket ham med på stranden uden badetøj.

Så mon ikke jeg bare skal give det lidt tid og om et par år høre dem spørge andre: ’Hvorfor lader du ikke bare være med at gå med underbukser?’