Så blev Folketinget åbnet i tirsdags, og statsministeren holdt sin tale.

Det gjorde hun udmærket. Og det plejer de forskellige statsministre også at gøre.

I år handlede det en del om velfærd, tillid og sårbare ældre. Sidste år talte også Lars Løkke om tillid, og han havde også noget om nærhed og sårbare unge.

Jeg kan godt lide de der forsonende, brede ord om os alle. Jeg er selv et menneske, der er både rød, blå og grøn. Og derfor er jeg glad for at kunne præsentere min egen åbningstale, når jeg en dag selv bliver statsminister:

Kære Danmark

Jeg vil som statsminister gøre noget for alle sårbare. Det er både de ældre og børnene. Men det er også kvinder, erhvervsliv, spejderbevægelsen og dyrene. Da jeg selv er en mand, vil jeg også gerne gøre noget godt for mændene, som trods alt topper samtlige dårlige sociale statistikker. Men mine rådgivere siger, at det er en dårlig idé.

Til gengæld vil jeg slå hårdt ned på rygning. Vi burde forbyde tobak, men det vil desværre være et indgreb i den personlige frihed. Derfor vil vi i stedet hæve prisen på en pakke cigaretter til 13.000 kroner. Det er nemlig ikke et indgreb i den personlige frihed.

Det handler jo om sundhed og levealder. Jo ældre vi bliver, jo bedre er det. Vi har ganske vist ikke rigtig råd til at have alle disse gamle til at sidde og se tysk tv hele dagen. Men så længe de gør det længst muligt i eget hjem, så går det nok. Jeg vil bede Folketinget udråbe et trefoldigt hurra. Længe Leve Levealderen!

Vi ved jo i det hele taget, at der i disse år kommer både flere ældre og flere børn. Der skal automatisk derfor afsættes flere penge. Finansministeriet siger godt nok, at så skal der også afsættes færre penge, når vi om lidt har færre af dem. Men mine rådgivere siger, at jeg lige på det punkt skal holde min kæft.

Jeg vil dog ikke tie om behovet for sundhed. Forskellige regeringer har i de seneste ti år pumpet så mange penge ind i sundhed, at alle andre områder mangler penge. Alligevel viste Trygfondens rapport sidste år, at folk ikke er overvældende tilfredse med sundhedssystemet.

Der er kun et svar, nemlig endnu flere penge. Mine rådgivere siger ganske vist, at der ikke er for få hvide kitler. Der er derimod for mange patienter, og op imod halvdelen af dem fejler ikke noget. Men jeg ved bare, at sygeplejerskerne løber hurtigt. Og det er der ingen andre, der gør.

Jeg skal slutteligt berøre emnet bæredygtighed. EU har besluttet, at producenter af hårde hvidevarer og den slags ting skal producere reservedele til maskiner ti år frem. Det synes jeg er en god idé. Så undgår vi hele tiden at måtte skrotte vores gode gamle maskiner. Ingen madspild og ingen tørretumblerspild.

Jeg ved godt, at el-installatøren så skal have 2.120 kroner for at montere en ny pumpe til 149 kroner på den gamle maskine. Det er noget dyrere end at købe en ny maskine, og det er jo træls for en sårbar ældre dame, der sidder og ser tysk tv. Men vi påtænker at hæve prisen på cigaretter til 15.000 kroner, og så bliver der råd til et tilskud til hende.

Vi bliver et land med tillid, fællesskab og gamle hårde hvidevarer. Folketinget er åbent.