Jeg bliver så træt af ligestillingsdebattens symbolpolitiske udtalelser.

Jeg negligerer ikke det faktum, at flere mænd godt kunne tage mere barsel. Men at reducere det til et værktøj, som skal være med til at forbedre kvinders muligheder for en bedre karriere, er bare forkert.

I Danmark står vi nu i en situation, hvor et EU-direktiv tvinger os til at implementere to måneders øremærket barsel til mænd. Hvilken effekt det vil have, kan vi kun gisne om. Men det betyder ikke, at vi skal finde os i, at familiens kønsroller gøres til den næste identitetspolitiske kampplads.

Ligesom Dansk Industri netop har gjort ved at gå ud og sige, at vi skal have øremærket barsel for mænd – for kvindernes karrierers skyld. Jeg er selv far til to skønne drenge. På nuværende tidspunkt er jeg på barsel. Eller som vi kalder det: 'farsel'.

Min kæreste er det, man kan kategorisere som en karriereminded kvinde, men hun har altid valgt at sætte familien i fokus, når behovet er der. Det samme gjaldt, da vi skulle planlægge de to barselsperioder. Min barsel var noget, vi som familie har taget en snak om og valgt til i denne omgang. Derfor skal jeg nu passe lille, skønne Fillip og lære ham bedre at kende.

Men vi valgte anderledes ved vores førstefødte. Dengang besluttede vi os for, at min kæreste skulle have den fulde barsel, så amning, bedst mulig start i dagpleje og vores søns trivsel (for tidligt født) var i fokus. Gik det ud over hendes karrieremuligheder? Hun blev ikke fyret – men hun gik måske glip af en lønforhøjelse. Alligevel tvivlede vi ikke et sekund, da vi skulle tage beslutningen. Vores søn havde brug for sin mor, og hvis man kigger tilbage, så ville det have haft konsekvenser for hans trivsel, hvis vi ikke havde taget den beslutning.

Så skulle jeg have stået der med et for tidligt født barn, som havde behov for ekstra omsorg, ernæring og tryghed. Noget, jeg ikke vil kunne give på samme måde, som en mor og kvinde kan.

Derfor synes jeg, det er noget vrøvl, at vi som familie mister retten til selv at træffe det valg. Og derudover gør det mig vred, når jeg ser en tendens til at 'shame' de familier og kvinder, der prioriterer deres børn frem for karrierer.

Der er intet galt i, at moderen er den bærende faktor i den tidlige opvækst. Ej heller noget galt i at påpege, at der er stor forskel på mand og kvinde. Faderens rolle er vigtig. Men moderen er vigtigere i de første måneder i barnets liv end faderen.

Det findes der tonsvis af forskning, der peger på. Og tænk bare på en så simpel ting som amning. Jo, man kan som mand give brystmælk med flaske, som er udpumpet via en diabolsk maskine, som tvinger moderen til at være oppe på skøre tidspunkter, og som koster en formue. Men den tilknytning, tryghed og nærhed, en mor kan give et barn, forsvinder fuldstændigt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer, indtil barnet er et år. Jeg tænker umiddelbart ikke, at det er i kvindeundertrykkelsens navn, at de gør dette. Dertil kommer den økonomiske del. Mange ikke-privilegerede familiers økonomi kan potentielt blive ødelagt, hvis manden SKAL afholde barsel pga. lønforskelle.

Hvis man skulle gøre noget, så skulle man kæmpe endnu mere for ligeløn i visse erhvervsområder. Samtidig burde man se på arbejdsgivernes holdninger til det at ansætte kvinder, som overvejer at stifte familie. Min kæreste og andre, hun kender, har f.eks. oplevet at blive spurgt ved en jobsamtale, om hun snart skulle have børn. Det er jo et rablende spørgsmål i 2019.

Men det ændrer stadig ikke på det, som gør mig mest træt. Det, at man pr. automatik vælger at tage det identitetspolitiske standpunkt, der hedder, at kvinder prioriterer arbejdsmarkedet frem for deres børn, og at onde virksomheder samt deres mænd holder dem tilbage.

Derfor er initiativer som øremærket barsel for mig at se et kulturprivilegeret standpunkt, som tages, når man er privilegeret, eller man foragter kernefamiliens prioriteringer. Derfor frygter jeg lidt familieområdet i fremtiden.

Jeg tror nemlig ikke, at øremærket barsel for mænd er det sidste, vi ser. Hvad det næste bliver, tør jeg ikke sige. Men det ville ikke undre mig, hvis det bliver tvungen fødselsforberedelse for mænd.