KLUMME: Undersøgelsen er udarbejdet på vegne af det borgerlige, indvandringskritiske parti ’Restore Britain’, finansieret af 20.000 fædrelandskærlige briter. 

Den er foretaget under ledelse af Sammy Woodhouse, som selv er offer for voldtægtsbandernes overgreb. Hun er blevet bistået af en række eksperter, som har indsamlet udsagn fra talrige andre ofre. 

Rapporten anslår, at der er tale om mindst 250.000 britiske piger og kvinder, som er blevet seksuelt misbrugt, voldtaget, groomet, udsat for tortur og endda dræbt af især pakistanske muslimske mænd. 

Forbrydelserne er sket over flere årtier, og myndighederne har både dækket over, neddysset og i adskillige tilfælde aktivt faciliteret dem.

Restores undersøgelse er frygtelig læsning. Jeg har ikke formået at komme igennem det hele, det er simpelthen for hårdt, men alle bør læse den. 

Her er nogle nedslag, som giver et indblik i, hvad de pædofile forbrydere, ofte med myndighedernes vidende, gjorde mod pigerne.

’Groomingen’ foregik ved at piger helt ned til 11-årsalderen blev kontaktet af særligt pakistanske mænd, som gav dem alkohol og stoffer:

”Pigerne blev taget med til huse, lejligheder, restauranter og hoteller, hvor de blev voldtaget gentagne gange af flere mænd. Nogle blev tortureret, filmet med henblik på afpresning, og fortalt, at de var ’white trash’ og ’kuffar’ (vantro red. ) Mange blev gravide mens de stadig var børn. Overlevere fortæller om ’røde rum’ med ekstrem tortur. Nogle blev solgt til Mellemøsten, hvor de skulle udholde et islamisk ægteskab.”

Pigen Fiona blev anbragt på et hjem for udsatte børn som 13-årig. Der blev hun groomet og efterfølgende voldtaget af pakistanske mænd, og de ansatte på hjemmet var klar over, hvad der foregik. 

Fionas mor fik at vide, da hun ringede til politiet fordi datteren var forsvundet, at det var ’racistisk’ at beskrive mændene som ’asiatiske’, som er briternes politisk korrekte ord for islamiske. 

En dag sendte en politibetjent Fiona tilbage til det hus, hun blev misbrugt i, og sagde til voldtægtsmændene, at de skulle ”have det sjovt med hende”. Politiet var også aktivt deltagende i forbrydelserne. 

Sammy Woodhouse, som leder undersøgelsen, har fortalt om ’politi-aftener’, hvor politibetjente skiftedes til at voldtage, slå og ydmyge børnene.

Pigen Felicity fortæller om nogle af de rædsler, hun blev udsat for. Hun blev første gang udsat for overgreb som 8-årig, af en mand, der sexhandlede hende til andre pakistanske mænd. 

Hun så en baby blive misbrugt og brændt med cigaretskodder, mens moderen blev tvunget til at se på. Babyen blev senere dræbt. 

En pige, Felicity kendte, var mistænkt for at have sladret til politiet. Hun blev taget op i et værelse og brændt på ryggen med et strygejern:

”Jeg husker, at pigen senere døde. Jeg husker at se hende kvalt efterfølgende i det værelse. Jeg husker, at der var flere mænd til stede, fem i alt. Jeg var rædselsslagen.”

Felicity og en anden pige var begge blevet gjort gravide på samme tid, og aborterede begge. Hun fik en bog om islam, som voldtægtsmændene krævede, at hun læste. Det var en del af presset for at konvertere.

Pigen Kate var blevet seksuelt misbrugt som lille og placeret hos gode plejeforældre. Som 12-årig blev hun gruppevoldtaget oralt og analt af en bande, som efterfølgende opsøgte hende og filmede de senere voldtægter. 

Hun forsøgte at melde det til politiet, men de pressede hende til at sige, at det ikke var sket alligevel. 

Det følgende år var hun ’væk’ i fra hjemmet i lange perioder, hvor hun blev afpresset af banden til sex, herunder ’politi-aftener’, gruppevoldtægter og ’røde rum’, altså tortur-rum. 

Kate blev voldtaget mange gange ugentligt, til tider fire gange på en dag. Politiet mente, at hun – som 13-årig – var prostitueret og gjorde intet. 

Banden havde kontakter i politiet, og opdagede, at hun havde talt med myndighederne. Som straf blev hun og en anden pige, de misbrugte, taget ud i et afsidesliggende hus, hvor de slog den anden pige ihjel foran øjnene på Kate. 

En dag hentede voldtægtsmændene Kate, mens hun var i kirke, for at voldtage hende. Hun forsøgte at stikke af, men blev fanget og voldtaget. 

En fisker fandt hende vaklende ved siden af en kanal, og hun blev taget til hospitalet, og intet blev gjort for hendes sikkerhed. 

Hun forsøgte atter at tale med myndighederne, som sendte hende tilbage i det farlige område, og denne gang vidste voldtægtsmændene også, at hun havde prøvet at få hjælp. 

De slog endnu en pige, ’Meg’, ihjel mens Kate så på, og der er meget mere i Kates historie, men jeg holder her.

Gennemgående i disse sager er myndighedernes forræderiske, utilgivelige svigt af pigerne. 

Det britiske politi behandlede ofrene som kriminelle, ødelagde bevismateriale og lod kendte voldtægtsforbrydere gå fri. 

De sociale myndigheder anbragte børn i menneskehandel-cirkler, der opererede fra opholdshjem, lukkede sager hvor der var tale om åbenlys udnyttelse af børn og gik til angreb på whistleblowere. 

Sundhedsvæsnet registrerede skader på kønsdelene og seksuelt overførte sygdomme hos børn ned til 13 år, graviditeter forårsaget af voldtægt og selvmordsforsøg, men udskrev alligevel ofrene tilbage til deres overgrebsmænd. 

Skolerne så ældre mænd samle unge piger op og blev fortalt om voldtægter på skoleområdet, men valgte at smide ofrene ud. 

Taxaselskaber fortsatte med at have chauffører ansat, som spillede nøgleroller i transporten af ofre til de steder, de blev voldtaget.

Dette er rimeligvis den største forbrydelse i Vesteuropa siden Holocaust.