KLUMME: Den nye rapport om manosfæren er en del af en generel drenge- og mandefjendsk tendens i kulturen, som tegner unge mænds fællesskaber som en samfundstrussel.

I denne uge var en af de store historier, at kvindehadet blomstrer blandt unge mænd på de sociale medier. Det var i hvert fald konklusionen på en rapport foretaget af Center for Digital Pædagogik. 

”Manosfæren” er kvindefjendsk, og der er behov for forskning, normeringer, ’digital dannelse’ og alverdens andet for at modgå udviklingen. 

Der er bare et problem, eller der er faktisk utallige, men lad os fokusere på det væsentligste. 

Den tegner de unge mænd som nogen, der er kraftigt påvirket af kvindehad, også selvom meget af det, manosfæren tilbyder, er opbyggeligt. Mens rapportens forfattere tydeligvis har et udestående med traditionelle syn på køn og familie – og mænds fællesskaber.

I rapporten defineres manosfæren som fælleskaber med rigide mandeidealer, der ”samlet bidrager til diskurser om at indskrænke kvinders frihedsrettigheder eller udfoldelsesmuligheder.” 

Men det er en venstreradikal idé, at klassiske idealer i sig selv er et problem. Og det er i øvrigt skægt, fordi rapporten utilsløret forsøger at indskrænke mænds mulighed for at ytre og udfolde sig, hvis deres holdninger og tanker afviger fra det, forskere, pædagoger og den feministiske mainstream mener.

Særligt spændende er den model, man har brugt til at afgrænse manosfærens ”rigide mandeidealer”. Den kaldes ”The Man Box”. 

Det er holdninger, som at mænd skal holde deres smerte for sig selv, støtte til traditionelle kønsroller, at mænd skal være stærke og stoiske, og at manden bør være forsørger. Det kan man da være uenig i, men det jo ikke kvindefjendsk. 

Rapporten forklæder denne analyse som omsorg for unge mænd, men at fratage dem det, der ofte er opbyggelige idealer, som for eksempel at træne og at udvise styrke, er det modsatte. Det er grooming til at skabe en bestemt mandetype, som kønsaktivister bedre kan lide.

Det mest spændende ’tegn’, på at man er påvirket af den kvindefjendske manosfære, er ifølge rapporten, hvis man synes, at transkønnede mænd ikke er rigtige mænd. 

Altså: Hvis ikke du tilhører den woke yderfløj, så er du en del af den farlige manosfære. Det er, selv set med de mest barmhjertige briller, en stærkt ideologisk præmis. Det gør størstedelen af danskerne til kønsekstremister.

Undersøgelsens manipulerende metode er at blande det nøgterne med det kontroversielle. For eksempel ved at kategorisere reelt misogyne holdninger sammen med traditionelle idealer for maskulinitet, feminitet og familiestruktur. 

Ifølge undersøgelsen siger ’manosfæren’ for eksempel dette til unge mænd: At kvinder er manipulerende, hypergame (altså søger partnere med samme eller højere status end dem selv), følelsesstyrede, og at mænd ”har ret til kvinders kroppe”. 

Det er en snedig blanding af nøgterne kendsgerninger, traditionelle normer og bombastiske, kritisable udsagn.

For kvinder ér faktisk på mange parametre mere manipulerende end mænd, og der er gode, evolutionære grunde til at det er sådan. 

Harvard-psykologen Joyce Benenson har fornemt beskrevet hvorfor i sit forfatterskab. Ved at blande kendsgerninger med kontroversielle ytringer kan man skandalisere det meste af det, de unge mænd tænker om køn, også selvom meget af det enten er sandt eller har rod i noget sandt. 

Kvinder ér hypergame. De ér mere ”følelsesstyrede”, i betydningen neurotiske, end mænd. Det er et etableret faktum og dermed hverken ’hadsk’ eller ’kvindefjendsk’. At hævde andet er i bedste fald ignorant.

Når der nu så tydeligt er tale om et mandefjendsk partsindlæg, og tilmed ét med et øjenfaldende tvivlsomt datagrundlag (for eksempel en stikprøve med 29 unge mænd og interviews med 15 unge mænd), kan det undre, at modtagelsen af rapporten var så komplet ukritisk, som den var.