KLUMME: Det er lykkedes venstrefløjen at få en debat om formueskat, og det skyldes ikke kun, at de fleste partier for alt i verden gerne vil undgå at tale om befolkningsudskiftningen, som jo først indtræffer, når de selv har stillet træskoene.
Nej, det skyldes i høj grad også, at de rige faktisk kan være svære at forsvare. Det handler ikke bare om misundelse, selvom det også spiller en rolle.
Jeg har ikke indtryk af, at de mange danskere, der udtrykker sig negativt om velhaverne, udelukkende gør det, fordi de gerne selv ville være ved muffen.
De kan godt tåle, at andre har mere, men dét, de har svært ved at acceptere, er afstanden.
Den rige er langt væk fra den ikke-riges livsverden, og allerværst er den rige tilsyneladende ligeglad med, hvordan den ikke-rige almindelige borger har det. Der er ingen omsorg oppefra og ned.
Vi ser det, når virksomhedsledelser drukner medarbejdere og reklamer i regnbueflag og dermed tager offentligheden som gidsel i en ideologisk kamp for sager, der stiller almindelige mennesker dårligere - opløsning af normer rammer især de dårligst stillede.
Vi ser det, når de rige og berømte laver propaganda for klimatiltag, der ikke vil påvirke dem selv, men som vil gøre livet mere surt for alle andre.
Eller når privilegerede, velhavende kvinder fremmer hinanden og andre hunkønsvæsner i samme socialklasse og taler dårligt om drenge og mænd, som stort set ikke har nogen forsvarere i dag.
Det er det, der kaldes ’luksusholdninger’, som er holdninger, der giver hende, der taler, mere status, men stiller de dårligt stillede dårligere.
Vi ser det, når en LEGO-arving kører i søen med sin SUV, fordi han for sjov vil se, om isen holder.
Eller når Jørgen Mads Clausen fra Grundfos blander sig i udlændingedebatten og kræver mere billig arbejdskraft ved, at vi tager flere flygtninge hertil.
Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv har sagt noget lignende. Det er ikke Jørgen Mads Clausen og Brian Mikkelsen, der bliver seksuelt overfaldet på S-togsstationen en sen nattetime.
Adel forpligter - også selvom de nuværende velhavere er alt andet end aristokratiske, men det er en anden historie.
I gamle dage havde vi en overklasse, der følte sig ansvarlig over for sine egne landsmænd. Ikke over for folk i Uganda eller Syrien, eller Ukraine, men for danskere. Almindelige danskere.
Den overklasse er svær at få øje på i dag. Men den var der. Det var brygger Jacobsen, der gav os Glyptoteket. C.F. Tietgen gav en stor pose penge, så Marmorkirken kunne blive færdig, til glæde for os alle.
Mindre kendte velhavere donerede til stiftelser, private hospitaler, fattighuse og anden forsorg, som hjalp de mest trængende.
I dag har vi en velfærdsstat, som man betaler ind til, men det fjerner ikke velhaverklassens moralske ansvar for at vise sig solidarisk med sine landsmænd – hvis man da ønsker en form for solidaritet tilbage.
En formueskat er som udgangspunkt en dårlig idé, fordi meget rige mennesker har det med at bruge deres formuer på at skabe flere investeringer og udvikling af Danmark.
Pengene ligger bedre dér end hos politikerne, der klatter midlerne væk på glittede brochurer og venstreorienterede kommunikationsansatte.
Men hvor ville det dog være nemmere at forsvare den formuende klasse, hvis den var lidt mere på Danmarks side.