KLUMME: Forleden kunne man læse et interview med udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov: ”Masseindvandringen er ved at knække os”, advarer han. 

Løsningen er noget med EUs ydre grænser og de sagnomspundne udrejsecentre, der har været fast inventar i Socialdemokratiets valgflæsk de senere år.

Bødskovs skrappe ordvalg er ikke tilfældigt. For dagen efter interviewet, altså torsdag  27. august, skulle Folketinget viderebehandle og vedtage et lovforslag, der skal gennemføre dele af EUs Migrationspagt af 2024. 

Det lyder kedeligt, men indholdet er særdeles relevant for Bødskovs nærmest Støjbergske tom-tønde-retorik. 

For danskere betyder pagten konkret at myndighederne skal vægte ’familieforhold’ tungere, når de vurderer migranternes sager. 

Det vil sige, at hvis en migrant kommer til et andet EU-land og har et familiemedlem, der har lovligt ophold her, så vil vedkommende kunne få behandlet sin sag i Danmark. 

Det er en udvidelse af familiekriterierne – f.eks. bliver familiebånd dannet i transitlande nu også medregnet som relevante for migranternes sag. Hvilket åbner for mere masseindvandring.

Sagt på en anden måde: Bødskovs retorik står i total kontrast til Mette Frederiksens faktiske handlinger på Danmarks vegne, når det kommer til indvandring. 

Det er dét, den passionerede retorik skal skjule. Og Frederiksen selv havde også noget at sige om sagen.

På et pressemøde onsdag sagde statsministeren til B.T., at den ”første og største trussel” mod Europa er Rusland, men at der også er en ”vedvarende fjende i form af terror”. 

Tillad mig at oversætte: Mette Frederiksen foretrækker at tale om Rusland frem for den trussel, der udelukkende er et produkt af politikernes egne valg – nemlig indvandringen. 

Som i øvrigt langt fra kun handler om terror, men også om befolkningsudskiftning, dominansvold og sorte pletter på danmarkskortet. 

Djævelen er som bekendt i detaljen, og her er det spændende at se, hvordan Frederiksen forsøger at forskyde opmærksomheden i forhold til trusler over på sit prestigeprojekt i Ukraine frem for det, der i årtier har været ved at ændre Danmark og Europa fundamentalt gennem masseindvandring. Faciliteret af politikerne selv.

Jeg tror, at mange danskere har det ligesom jeg; vi er trætte, åh så trætte, af den falsk-hårde retorik, som altid er et dække for at sælge yderligere ud af vores børns fremtid. 

Jeg er træt af dyre ord, når danske drenge bliver overfaldet og ydmyget af politikernes gæster. 

Når danske piger bliver voldtaget. Når hele områder i vores eget land bliver usikre for os at færdes i. Når vi står til at blive et mindretal i vores eget land. 

Bødskov og Frederiksens manipulerende ord er en hån mod alle danskere, der oplever virkeligheden efter masseindvandringen hver dag.

Den uhyggelige sandhed er at politikerne ikke vil løse problemerne. Ikke at de ikke kan. De vil ikke. 

Ikke engang Bødskov, som var sendt i byen med performativ bekymring for Danmark, kunne få sig selv til at tale om, hvad vi stiller op med alle dem, der allerede er her. 

Altså dem, som lever i en parallel kultur med normer og værdier, der ikke er forenelige med vores. 

At man så ikke engang kan finde ud af at bremse ulykken ved at stoppe al indvandring fra islamiske lande, understreger bare, at Christiansborgs prioritet ikke er Danmark. 

Hvad denne prioritet så er, er svært at sige. Klimaet? Konflikter i udlandet? Gode internationale jobs?

Vi fortjener bedre. Danmark fortjener bedre.