Eva Selsing: På vej mod den liberale Sovjetrepublik


KLUMME: Ukraine-krigens tilhængere har en sovjetisk tilgang til uenighed, der forhindrer en åben debat.
Militæreksperten Peter Ernstved-Rasmussen er endt i modvind. Hele det politiske etablissement er rødglødende, fordi Ernstved tillod sig at skrive i sit netmagasin OLFI, at Ukraine-debatten skal nuanceres, og at vi risikerer Tredje Verdenskrig, hvis ikke der kommer fred.
Et nøgternt, sagligt, balanceret synspunkt, som på alle mulige andre tidspunkter i moderniteten ville blive set som nærmest kedeligt selvindlysende.
Men ikke nu. Ikke med Ukraine-neuroserne i fuldt flor. Nu er selv det mest forsigtige, moderate, diplomatiske indlæg udtryk for noget, der enten læner sig op ad, eller ligefrem ér, putinisme.
Uffe Gardel forklarede eksempelvis på Facebook, hvorfor Ernstved nu bliver kaldt for ’putinist’.
Marchen Neel Gjertsen var også forarget og lavede en performance ud af det ved at screendumpe sin opsigelse af abonnement på OLFI.
Hun skrev på X, at Ernstveds ønske om nuancering og at undgå Tredje Verdenskrig var ”et knæfald for Putin” – og at OLFI nu er et ”prorussisk medie”.
Jarl Cordua beskylder Ernstved for at ”gå Kremls ærinde.” Og for at sætte trumf på, blandede selveste forsvarsministeren sig og krævede, at OLFI trækker Ernstveds klumme tilbage.
Altså skinger skandalisering og radikal intolerance over for anderledes synspunkter - efterfulgt af en slags blød statslig censur.
Minder det om noget? Ja. Den østblok, de liberale herrer og damer hævder at bekæmpe.
Men Ernstved står ikke alene med sine ønsker om diplomati, åben debat og at undgå Tredje Verdenskrig. Så det er måske meget godt at få klarhed over, hvad en putinist så i det hele taget ér, ifølge krigs-investorerne.
Det er heldigvis nemt at svare på: Det er enhver, der betvivler Mette Frederiksen og hendes borgerlige med-investorers linje i krigen.
Men ’putinist’ er også enhver, der så meget som overvejer at nuancere den totalt enslydende fortælling, vi får alle steder.
Hvis du ikke har hele din personlighed i krigens fortsættelse og eskalering, så er du ligeledes putinist.
Men du er desværre også putinist, hvis du ønsker fred. Eller hvis du mener, at diplomati er en god idé.
Og så er du putinist, hvis du mener, at det er bydende nødvendigt med en åbensindet debat, når emnet er så alvorligt som krig. Du er desuden putinist, hvis du ikke er glad for udsigten til Tredje Verdenskrig.
Eller hvis du ikke ønsker, at Mette Frederiksen og de øvrige europæiske krigs-typer kan sende unge danske, franske, tyske og britiske mænd i døden, mens de samme ledere opløser de europæiske nationers suverænitet gennem EU og fylder kontinentet med afrikansk og islamisk indvandring.
’Putinisme’ er Mette Frederiksen og venners racismekort: Et begreb, man smider, når man enten vil lukke debatten ned eller cancellere modstanderen.
Tag ikke fejl: Dem, der bruger dette begreb, er ikke demokrater. For deres retorik lukker demokratisk debat ned. Forgifter den. Forhånds-annullerer den ’samtale’, de sikkert på papiret er store tilhængere af.
Sådan gør det intolerante sind. Sådan gør den vestlige liberalist, der har lært, hvordan man undertrykker dissens – præcis som i Sovjet.
Dem, der har insinueret, at Peter Ernstved skulle være ’putinist’ – eller ligefrem kaldt ham det – er autoritære. De er den fare, de selv mener at bekæmpe i Rusland.
Vi er ikke i krig med Rusland, men vi har mennesker herhjemme i Socialdemokratiet og i pæn dansk borgerlighed, som er i krig med tankens og åndens frihed.