Vi har haft mange helte med tildækkede ansigter gennem tiden. Zorro, Spiderman og Batman for blot at nævne nogle få.

Som femårig var jeg stor fan af Power Rangers, som jeg troligt så hver søndag formiddag på TV3. Superhelte svøbt ind i kostumer, der dækkede alt. Dem var vi ikke bange for. Tildækkede helte i kamp for verdensfreden.

I dag gøres mennesker, der er tildækkede, til antihelte. Med symbolpolitikkens klamme og fedtede hånd må ingen dække deres ansigt i offentligt rum. Heller ikke med skæg, hue eller store briller. For med burkaforbuddets etårs-jubilæum er 17 mennesker blevet sigtet for alt muligt andet end niqab og burka.

Kun 22 er blevet sigtet for at bære niqab eller burka på et år. Skulle vi ikke bruge tiden på at løse rigtige problemer i Danmark fremfor nogle selvopfundne af slagsen?

I mit 28-årige liv har jeg foreløbigt ikke set én eneste burka eller niqab i Danmark. Ikke én. Ikke noget der lignede. Jeg kender heller ikke en eneste ven, bekendt, familiemedlem eller andet, der har givet udtryk for at have set en i Danmark. Ikke én.

Burkaforbuddet er ikke andet end ubegrundet frygt. Den frygt, superhelte altid kæmper imod.

Vi forbyder noget, der ikke er der. Og så er et forbud jo til grin. Det er som at forbyde det tøj, kejseren ikke har på i 'Kejserens nye klæder'. Den ubegrundede frygt har spildt utallige embedsmandstimer på lovgivningsarbejdet.

Den ubegrundede frygt har spildt utallige politiressourcer​ på at formulere en vejledning til, hvordan mennesker skal afklædes. Alt det for at kradse 22 bøder á 1.000 kroner ind. Sikke et spild. En beskeden indtjening, der ikke engang kan dække entreindtægter i en fyldt biografsal til en superheltefilm.

Argumentet hos de religiøse tilhængere af burkaforbuddet lyder ofte, at vi skal beskytte kvinder mod ikke at blive tvunget i visse beklædningsgenstande.

Her skal vi naturligvis støtte kvinden i, at hun træffer et frit og selvstændigt valg. Her er alle enige. Men løsningen er ikke, at staten dikterer menneskers beklædningsgenstande.

Jeg vil personligt helst kunne se folk i øjnene, men i et frit samfund må mennesker klæde sig, som de vil. Hvad enten det er bare bryster på stranden eller tildækning af kroppen. Vi har ikke brug for et modepoliti i et frit og liberalt samfund.

Der har været regler for at beskytte kvinder længe før burkaforbuddet. I Straffelovens § 260, stk. 3 står: 'Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år'.

Som eksempel på en sådan beklædningsgenstand nævnes burka og niqab i de ni år gamle lovbemærkninger. Det har altså været forbudt i ni år. Det er jo vanvittig at bruge tid på at forbyde tvang, der allerede er forbudt.

Argumentationen for at beskytte kvinder mod tvang holder altså ikke.

I stedet skubber vi kvinder på kanten, der ønsker at bære denne beklædningsgenstand endnu længere væk fra samfundet ved at låse dem inde i deres hjem. Er det et demokratisk og liberalt samfund at indespærre kvinder i deres eget hjem? Holde dem ude af samfundet og skabe yderligere marginalisering? Nej.

Det etårige burkaforbud har derfor intet at gøre med beskyttelse af kvinder at gøre. De er allerede beskyttet, og det er godt. Når vi kriminaliserer noget, der allerede er kriminelt, er det ikke andet end symbolpolitik. Det er til grin.

Burkaforbuddet er udelukkende chikane af mennesker med en anden religion.

Burkaforbuddet er en begrænsning af frihed. En begrænsning af muligheden for selv at bestemme over eget tøj, hue, halstørklæde eller skæg. Pakket ind i et tykt lag af ubegrundet frygt.

Det eneste, vi skal tildække, er denne frygt. Den frygt skal vi bekæmpe, hver eneste borger i Danmark, som var vi superhelte.

Nu vil jeg tage ud i den danske og regnende sommer igen – helt tildækket med regnslag. For jeg vil selv bestemme min beklædningstand.