Debatindlæg af Lars Aslan Rasmussen, MF for Socialdemokratiet.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg har respekt for både modstandere og tilhængere af burkaforbuddet.

Der er helt sikkert gode argumenter på begge sider af debatten. Selv mener jeg, at vi som samfund bør kunne se, hvem hinanden er.

Det, der imidlertid er mig helt ubegribeligt, er, at op mod 1.000 danskere på Nørrebro vælger at støtte op om en demonstration sammen med burkapiger i samarbejde med Islamisk Trossamfund, som er en af de mest ekstreme organisationer på dansk jord.

Folk, der går med burka eller niqab, er salafister. Det betyder, at de ønsker, at sharialovgivningen bliver indført, og at demokratiet afskaffes. Så hvis disse kvinder og deres langskæggede mænd kom til magten, var der kun rettigheder til en eneste gruppe: Dem selv.

Homoseksuelle, jøder, ateister, religionskritikere og andre demokratisksindede mennesker kunne godt se sig om efter en bedemand eller rejse så langt væk som muligt. Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt dette scenarie er korrekt, så kan man bare se på, hvordan det går ikke-muslimske mindretal i lande, hvor islamisterne sætter dagsordenen.

Derfor er det helt absurd at stille sig op side om side med burkapigerne og påråbe sig at kæmpe for rettigheder. Der er absolut ingen historiske eksempler på, at religiøse fanatikere nogensinde har interesseret sig for andre end dem selv, endsige kæmpet for folk der var anderledes.

Derfor, kære unge hipstertyper med de åh så rigtige holdninger. Fint, at I demonstrerer, men hvor er I dog naive og i rigtigt dårligt selskab