Sidste år var der fejl i 46 procent af de sager på handicapområdet, der endte i Ankestyrelsen.
Det er sager, hvor mennesker med handicap bliver presset på deres ret til at få hjælp og støtte. Fordi de bliver set som en udgift og noget, man kan spare på i de slunkne kommunekasser.
Men menneskers liv kan ikke gøres op i kroner og øre på den måde. Og det er ikke rimeligt, at nogen skal opleve at få deres liv stærkt begrænset, fordi det bliver set som en unødvendig udgift, at de skal have støtte til at gå i biografen, på arbejde eller i skole.
Forestil dig, hvis der var fejl i 46 procent af alle behandlingsforløb i sundhedssektoren? Eller i 46 procent af alle årsopgørelser fra Skat? Eller i 46 procent af alle afgørelser om hjemmehjælp til vores ældre?
Det ville, selvfølgelig, udløse et ramaskrig. Desværre flyver handicapområdet ofte under radaren. I en uge, hvor vi fejrer FN's internationale handicapdag, skal vi tale højt om rettighederne for mennesker med handicap.
For hvis vi først begynder at interessere os for det, vil de fleste af os blive bundforargede over situationen.
For eksempel har mennesker med udviklingshandicap i dag ret til 15 timers ledsagelse om måneden, hvis de har brug for støtte til at tage i biografen, til fodboldkamp eller noget helt tredje.
Men hvis de bor på et bosted, så kan kommunen skære i ledsagerordningen. Man skal selvfølgelig have ret til ledsagelse, uanset hvor man bor.
I dag har mange mennesker med handicap dårlig mulighed for at få rådgivning om deres rettigheder. Derfor får mange ikke den hjælp og støtte, de har ret til.
Lige nu har cirka 40 kommuner ansat en borgerrådgiver, der kan hjælpe med netop det. Jeg mener, at alle kommuner skal have en borgerrådgiver.
I et retssamfund burde det være en selvfølge, at hvis man har brug for ledsagelse, hjælp i hjemmet eller støttetimer i skolen for at kunne klare hverdagen, så skal man have den støtte.
Vi må nemlig aldrig glemme, at netop den støtte er fuldstændig afgørende for, at tusindvis af mennesker kan leve et almindeligt liv som alle andre. Hvor man går på arbejde, køber ind, går på date og har op- og nedture som alle andre.
En halv million danskere lever med et handicap. Nogle handicap kan vi se, andre er usynlige. I praksis har de mennesker ikke den samme retsstilling, som alle andre. Det skal vi have lavet om på. Mennesker med handicap skal have langt bedre muligheder for at leve det liv, de ønsker.
