'Julen er dyr, men to ud af tre danskere lægger ikke julebudget.'
Det var overskriften på en pressemeddelelse fra Penge- og Pensionspanelet forleden dag. Det overraskede myndigheden. Det kom dog ikke bag på mig.
Allerede da jeg målte på dette første gang i 2006, altså før vi kunne stave til finanskrise, var resultatet nøjagtigt det samme. Og danskerne siger stadig: 'Rend mig i julebudgettet.'
Men det er ikke det samme, som at vi ikke har styr på julens særlige udgifter. Tværtimod. Vi bruger mange uformelle tips, tricks og traditioner til at holde juleudgifterne i ro. Vi har jo også prøvet at holde jul ganske mange gange før, faktisk lige fra vi var børn.
Den hjemmelavede pynt og de hjemmelavede godter pynter også på budgettet
Vi er ret gode til at planlægge, og det sparer os penge. Black Friday er eksempelvis en stor juleindkøbsdag, hvor især børnefamilier køber en del af gaverne med rabat. Hele fire ud af ti danskere har desuden valgt at lægge loft over, hvor dyre julegaverne må være, så budgettet ikke løber fra dem.
En måling viser, at gaveloftet til børnenes gaver ligger på 320 kr. og til de voksne på 310 kr. På den måde har man alligevel et - uformelt - gavebudget.
To ud af tre forældre bruger som hovedregel julen som en kærkommen mulighed for at købe elektronik til deres børn. Det drejer sig vel og mærke om elektronik, som børnene alligevel 'skal' have. Mange familier aftaler desuden, at flere medlemmer splejser til den ene dyre gave. Det er god planlægning og endnu et eksempel på, at vi har godt styr på, at juleudgifterne ikke løber fra os.
Mange fletter julehjerter, laver guirlander og anden pynt. De fleste bager selv småkager og laver konfekt. Den hjemmelavede pynt og de hjemmelavede godter pynter også på budgettet.
Juletræet behøver du ikke købe foran Fakta. Det kan du selv fælde i skoven til en lavere pris, samtidig med at du får en hyggelig skovtur ud af det. Faktisk er det næsten en hel folkebevægelse selv at fælde juletræ i skoven.
Ser man på hjemmesiden fældselvjuletræ.dk vrimler Danmark med steder, hvor man kan vælge og fælde sit eget juletræ.
Når det drejer sig om julemaden, er der flere metoder til at holde udgifterne i ro. December vrimler med supermarkedstilbud på alt det, der skal til af mad og drikke. Som om det ikke var nok, tager mange en tur over grænsen og tanker op med lækkerier.
En metode mere er, at vi splejser til julemiddagen eller julefrokosten ved at dele arbejde og udgifter. Det er jo ærlig talt et stort arbejde at være vært, så det giver god mening, at vi har noget med hver især, uanset om det er en ret mad eller drikkevarer.
Selvom danskerne sjældent lægger et formelt julebudget, er der faktisk færre, der holder jul for lånte penge i dag sammenlignet med før finanskrisen.
I 2006 ville en ud af fem også trække lidt på lånte kroner for at betale julegildet, mens de nyeste tal fra Penge- og Pensionspanelets Gallupmåling faktisk viser, at det sidste år var mindre end en ud af ti, der måtte ty til brug af lånte kroner.
Der er med andre ord lige så få, der lægger julebudget før som nu, men kun halvt så mange, der tyer til lånte kroner for få julen betalt.
Vi har heldigvis styr på juleudgifterne også uden og et særligt julebudgetark.