Egentlig er jeg rystende ligeglad med, at der bliver bekostet 130.000 kroner til indretning af et borgmesterkontor.

At kontoret til forveksling kom til at ligne en skolefritidsordning, er så noget andet.

Men i det offentlige (inklusive den biks, der hedder Folkekirken) bliver der kastet penge efter så meget tåbeligt. Ligesom jeg ikke kan have så ondt af, at statsministeren flyver på første klasse, når han er på tjenstlige rejser. Eller fløj, nu er standarden vist sat ned til businessclass.

Selvfølgelig skal han ikke købe skjorter og underbukser på statens regning, men vi skal også holde op med at være så irriterende småtskårne.

Men det, der kan få mig op i det røde eller rettere blå felt, er et parti som Alternativet, der kræver en højere moral af samfundets og dets borgere, end de selv, med deres små syndige menneskeliv, kan leve op til.

Ja, der er få politikere, der kan gøre mig så rasende som Uffe Elbæk og hele hans slæng af anløbne typer i tylskørter og idealistiske luftprinsesser, der svæver højt over vandene og opfordrer os andre til at cykle eller skrumle rundt i en DSB-vogn.

Drømmere, der springer badutspring og laver piruetter, halvstuderede røvere med mastergrader i positiv psykologi, der roder rundt i deres cv og søforklaringer, løgn og sandhed og fører moralistiske korstog mod hele samfundet, mens deres egen moral flosser i kanten.

Der var vist også lige noget med en lille halv million fra en rig onkel i skattely. Ja, det er en køn forsamling, der sjovt nok regner med at slippe godt fra det hver gang. Og endda prøver at høste en smule medlidenhed og ømmer sig over at få en tur i mediernes vaskemaskine, der i et frit demokratisk samfund ikke giver nogle udvalgte politiske partier skåneprogram.

Hurra! Demokratiet og pressen fungerer, men hvad er det, der er galt hos alternativisterne? Og selvom Uffe Elbæk ganske vist påstår, at partiet organisatorisk og talentmæssigt aldrig har stået stærkere, forlader den ene politiker efter den anden den faldende varmluftsballon.

Det var dem, der ville skabe en ny politisk kultur. Og det lød jo godt dengang i 2015, hvor folk lod sig lokke af deres tågesnak, og Alternativet fik et imponerende valgresultat.

Problemet er bare, at de ønsker at ophæve alle begrænsende normer og enhver ulighed – rense samfundet for skidt og synd og snavs og løfte det op i en bæredygtig fremtidsutopi, der ikke er for ufuldkomne mennesker.

Og det er, som om deres folkevalgte politikere allerede lever i den anden verden på forskud, hvor de ikke kan eller vil stå ved deres moralske dilemmaer.

Det er ikke meget anderledes end marxisterne, der var nødt til at leve på det kapitalistiske samfunds præmisser, så længe det eksisterede. Til gengæld gav de sig selv moralsk fripas og måtte gerne udnytte kapitalismen til det yderste, fordi den i marxistiske øjne var ond.

Sådan får alternavisterne også behændigt vendt moralen på hovedet. Alternativet næres af en frygtelig idealistisk og moraliserende tidsånd, hvor moral er noget, vi bruger imod hinanden, som om der kun eksisterer den moral, der udspringer af en menneskebestemt norm i samfundet.

Men moral er bare altid et krav, der er rettet mod én selv, mod den enkelte og vedkommendes egen samvittighed – det handler om det personlige forhold til ansvaret for og i tilværelsen. Og i det øjeblik, vi kræver moral af hinanden, bliver det til moralisme.

Så nytter det ikke rigtig noget, at Uffe Elbæk forsvarer skandalerne og dobbeltmoralen med, at også alternativisterne er fejlbarlige og uperfekte mennesker, når man tydeligvis bygger politik på forestillingen om det rene menneske. Et utopisk menneske.

Og det er ikke lykkedes nogen - end ikke vores største forfattere - at skildre et menneske, der kun er godt.

Dostojevskij forsøgte at fremstille 'det fuldkomment skønne menneske' i værket 'Idioten'.

Men trods sine udelukkende gode og ideale egenskaber, ærlighed, gavmildhed, empati og medfølelse evner hovedpersonen Mýsjkin ikke at handle hensigtsmæssigt i forhold til det kaos, der omgiver ham.

Derfor bliver han nærmere en katalysator for sammenstød, ballade og katastrofer end for noget som helst andet. Ligesom Alternativet.