I løbet af de seneste år har Anne Mette Schubart set en tydelig forandring.
Hun er forstander på Thorsgaard Efterskole, og hun har oplevet et klart skift i mentaliteten hos eleverne – og ikke mindst hos deres forældre.
Derfor kommer hun nu med et opråb.
Hun fortæller, at hun oplever forældre, der ringer til skolen for at sige, at deres børn er syge.
Forældre, der tager deres børn ud af skolen, fordi barnet har været i et skænderi med en værelseskammerat.
Og elever, der stopper pludseligt, midt i et skoleår, fordi de en dag får hjemve.
Det er bare et par eksempler på oplevelser, der nu får forstander på Thorsgaard Efterskole Anne Mette Schubart til at råbe op.
Efter at have udgivet en kronik i Politiken, fortæller hun nu om sine oplevelser, som en del af B.T.s nye serie 'Guldklumperne'.
Fordi hun frygter, at store dele af en generation får svært ved at klare sig, hvis ikke der bliver gjort noget.
Og fordi hun mener, at det ikke er for sent at gøre noget.
»De unge er blevet mere sårbare – blandt andet efter corona. Og det skal vi hjælpe med,« siger hun.
Men ifølge Anne Mette Schubart forsøger forældrene at løse problemerne ved at fjernstyre de unges liv.
Det mener hun er den forkerte vej at gå.
Anne Mette Schubart fortæller en historie om en forælder til en elev, der ringede til skolen og meldte eleven syg, imens hun lå på sit efterskoleværelse.
»Da jeg spurgte, hvorfor eleven ikke gjorde det selv, sagde moderen, at hun »slet ikke duer til noget, når hun er syg«, fortæller Anne Mette Schubart.
Og Anne Mette Schubart mener, at tankemønsteret hos de unge fortsætter op i voksenlivet.
»Vi hører jo om forældre, der ringer til universiteterne på deres børns vegne. I mine øjne er det her ved at gå galt. Og hvis vi ikke gør noget, fortsætter det kun én vej,« siger hun til B.T.
Ifølge Anne Mette Schubart har der altid været unge, der havde det svært på efterskolen. Det nye er deres, og især forældrenes, reaktion.
»Vi plejede at tale med de unge om deres problemer. Hvis de havde det rigtig dårligt, inddrog vi forældrene. Nu er første skridt ofte, at forældrene kommer og henter dem,« siger hun.
Og Anne Mette Schubart tror, at det i høj grad skyldes forældrenes nye måde at opdrage på.
Hun gør det klart, at hun ikke mener, at forældrene skal lade være med at kontakte skolen. Faktisk mener hun det modsatte.
»Vi håber, at forældrene vil gå i dialog, i stedet for at tage børnene hjem med det samme. Vi vil rigtig gerne tale med dem, hvis de unge har det svært. Så kan vi finde en løsning. Men flere og flere forældre henter børnene, så snart det gør lidt ondt,« siger hun.
For Anne Mette Schubart er det et problem, der ikke bare vedrører efterskolerne, men hele samfundet.
»Det er jo forældre, der gerne vil vise omsorg for deres børn. Men i mine øjne bliver det næsten lidt babyagtigt. Det er halvvoksne mennesker, der skal prøve at stå på egne ben,« siger hun.
Anne Mette Schubart mener ikke, at forældre skal lade være med at hjælpe deres børn. Hun siger, at de børn, der har problemer, selvfølgelig skal hjælpes.
Men alligevel vil hun gerne komme med en opfordring og en udfordring til, hvad forældrene kan prøve at gøre for at skabe mere robuste unge mennesker. Eller rettere sagt, hvad de kan prøve at lade være med at gøre.
»Prøv at sige nej en gang imellem. Man bliver nødt til nogle gange at sige 'nej, jeg kan ikke hente dig til fodbold – du bliver nødt til at cykle selv',« siger Anne Mette Schubart. Hun uddyber:
»Hvis børnene aldrig prøver at cykle selv i trafikken, bliver de jo ved med at være bange for at falde. Vi skal frisætte vores børn ved at sætte dem til at gøre de små ting selv,« siger hun.
