I den sidste uge har jeg sammen med 324.000 andre danskere haft fornøjelsen af at se en video fra det såkaldte 'Veganerpartiet' gå viralt på Facebook, efter at de har optaget en seance, hvor miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen kækt affejer et af partiets medlemmer med udtalelsen:

»Jeg kan ikke udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon.«

Det har sat fut i kommentarsporet, som umiddelbart består af to grupper – Først ‘tøhø’ segmentet, der stemmer lødigt i takt med fødevareministeren og erklærer deres kærlighed til bacon, og så den skingrende skøre politisk aktive veganer.

Når jeg tænker på min stereotype forestilling af en veganer, så får jeg straks et billede af en højtråbende tosse, i en hættetrøje med skriften 'meat is murder,' der står ude foran et vilkårligt supermarked, og forsøger at give hr og fru Jensen dårlig samvittighed over de 500 gram hakket kød og den liter mælk, som de lige har hapset i kølemontren.

Og når jeg kigger igennem de flere tusinde kommentarer til Facebookvideoen, kan jeg se utallige eksempler på, at stereotypen lever i bedste velgående.

Jeg har altid undret mig over den gruppe af politiske aktivister, som tror at deres budskab står stærkest, hvis det bliver leveret med envejskommunikation bestående af moraliserende og bedrevidende kommentarer.

For ser man på veganere som en politisk gruppe, så er deres budskab jo meget nobelt, når det koges ned til en fin lille grøntsagsbouillon-terning. Dyr skal have godt, mindre kødproduktion er bedre for klimaet, og vi skal tænke over, hvad vi putter i munden.

Det er nogle budskaber, som selv den mest ondsindede lobbyist vil have svært ved at sige nej til, men det er ikke, hvad der står tilbage, når man for eksempel ser 'Veganerpartiets' videoer på Facebook. Der bliver det gode budskab, erstattet med skyldfølelse og forestillingen om, at hvis du spiser noget, der kunne minde om kød, så skal du kølhales på stedet.

Kasper Risgaard, producer på Radio24syv
Kasper Risgaard, producer på Radio24syv

Det klinger ikke så meget af et ønske om at ændre verdenen, men snarere bare at få lov til at være bedrevidende og hæve sig over alle andre.

Det er en af grundene til, at bacon pludselig skal lovprises som guds gave til mennesket, og du gang og gang igen skal høre din røvsyge ven joke med 'jeg har en aftale med kaninerne, hvis jeg ikke spiser deres mad, så spiser de ikke min' og så videre.

Jeg oplever selv, hvordan der i flere sociale sammenhænge skal tolkes og kommenteres, hvis jeg vælger det kødløse alternativ. Fordi det at være veganer som udgangspunkt tolkes som, at du nok er lidt tosset.

Så kære Veganerparti og alle jer veganere, som er ved at gribe til jeres bæredygtige fakler og høtyve, når i ser en politiker, der udtaler, at han spiser kød. Tag en dyb indånding - tæl til ti, og fortsæt så ellers med at sprede det gode budskab uden skræmmekampagner, forargelse og et decibelniveau på højde med et Ryan Air-fly.

Så er jeg sikker på, at både ministeren og hr og fru Jensen er en hel del tættere på at vælge det veganske alternativ, næste gang de handler ind.