Når et middagsselskab ebber ud, kan der godt gå inflation i overbuddene.

'Hvor skal vi ses næste gang – vi lægger gerne hus til,' udbryder en. 'Vi kender en skøn restaurant,' svarer en anden.

Hvad med et weekendophold? Hvorfor ikke et cruise? Buddene bliver stadig højere, og ingen vil rigtigt spolere den gode aften med et kritisk spørgsmål til prisen.

Nogenlunde sådan må klimaforhandlingerne i rød blok have været. Med alvorstung mine har den kongelige undersøger lagt ud med forslaget om 60% reduktion i 2040.

'Ha, hvor uambitiøst,' har det skarpt lydt fra Pernille Skipper, der straks hæver til 100% i 2035! 'Nå, men hvad så med 60% i 2035,' spørger Mette Frederiksen forsigtigt, hvortil Uffe Elbæk og Pia Olsen Dyhr i kor svarer: 'Mindst 80% i 2030.'

Tallene flyver gennem lokalet, hvor ingen i euforien over at overgå hinanden bemærker Morten Østergaard langsomt forlade festen.

Han fornemmer, at der bliver en regning at betale og er ikke tryg ved selskabet. Men han lader sig alligevel gribe af stemningen og svarer nølende ja, da aftalen lander på 70% reduktion i 2030! Sikken fest!

Dagen derpå er der lidt tømmermænd. Socialisterne kigger sig omkring i lokalet. De ved jo fra seneste Distortion-party, at andre nok skal rydde op efter dem.

Men i hjørnerne murrer en hovedpine. Kan regningen virkelig bare sendes til finansfyrster og kapitalisterne, mens menigmand og socialdemokrat går fri?

Det lovede Enhedslisten i går. Men Mette Frederiksen ømmer sit hoved. Sikken fest! Og hvad blev vi egentlig enige om? Om kødprisen og flyafgiften? Om elbiler, havvindmøller og tung industri? Hvem husker detaljerne?

Rundt i landet glæder man sig over de høje ambitioner. Men bekymringen begynder at brede sig. Fra Dansk Energi lyder det: 'Hvis man f.eks. vælger at bygge yderligere to nye vindmølleparker end dem, man allerede har besluttet, vil kun omkring 20 pct. af fordelen falde i Danmark. Fordi ca. 80 pct. af den ekstra grønne strøm i stedet vil komme til at erstatte strøm produceret på kul eller brunkul i Polen eller Tyskland.'

Der høres et fnys fra Enhedslistens gruppeværelse: Klimaforræder! Ved Lars Aagaard da ikke, det handler om klodens overlevelse? Hvilken fløs! Men da et hold DTU-forskere melder deres ankomst, mildnes stemningen.

De har regnet på sagerne og forudser, at målet kan nås, hvis bare en tredjedel af bilerne i 2030 er grønne, og alt nysalg er fossilfrit.

'Yes, that's more like it,' udbryder Uffe Elbæk, da én af forskerne følger op:

'Det ser ud til, at afgiftsprovenuet kan falde med 20 milliarder kroner om året. Det er ret meget i et velfærdssamfund som vores. Så der skal findes en løsning på, hvor de penge skal komme fra, hvis bilparken skal udskiftes.'

Stemningen skifter igen. 'Kunne vi prøve med 12 minutter,' spørger Pia Olsen Dyhr forsigtigt. Tavshed. Morten Østergaard kigger ud ad vinduet, da stilheden brydes af et forsigtigt bank på døren.

Det er professor Jørgen E. Olesen, der er en af verdens førende eksperter inden for jordbrug og klima. Og han vil også bidrage til festen. Professor Olesen har nemlig hørt, at Enhedslisten vil lade alle lavbundsarealer oversvømme, så de ikke kan dyrkes og udlede CO2.

Men, forklarer professoren, det vil så øge udledningen af fosfor til vandløb og havet. Så hvad er vigtigst – klimaet eller vandkvaliteten?

'Satans,' udbryder en sammenbidt Mette Frederiksen, mens hun stirrer på Dan Jørgensen. 'Hvad gør vi med landbruget?'

Professor Olesen bryder ind igen: 'Man kunne sådan set bare slå alle køerne ihjel.' 'Vil det hjælpe?'

På sin vis, svarer professoren. 'Men resten af verdens befolkning vil stadig gerne have kød, og så bliver det kød og den mælk jo bare produceret et andet sted, hvor der måske er en langt højere udledning end i Danmark. Så det vil ikke hjælpe en pind på klimaet. Vi har bare skudt os selv i foden. For så har vi fjernet en masse arbejdspladser i Danmark, mistet en masse indtjening i Danmark, og det vil gøre det sværere at finansiere den grønne omstilling.'

Alle kigger stille ned i bordet. Festen er slut.

Note: Alle citater fra eksperterne er ægte. Citaterne fra politikerne er opdigtede (red.)