Debatindlæg af Jonathan Løw, serie-iværksætter – foredragsholder og direktør for JumpStory
De fleste danskere har efterhånden hørt om begrebet ‘kunstig intelligens’ (AI), men jeg tror, at det for mange af os mest står som noget fremtidsagtigt, der måske eller måske ikke eksempelvis kommer til at true vores jobs.
Kunstig intelligens er imidlertid ikke noget fra fremtiden. Det er lige nu og her for dig som B.T.-læser og helt almindelig forbruger. Faktisk anvender du det hver eneste dag, og det er formentlig blevet så normalt for dig, at du ikke engang opfatter det som kunstigt længere.
Jeg er selv stifter af en AI-virksomhed, så jeg er nok mere optaget af området end gennemsnittet. Men selv hvis du læser dette indlæg og tænker, at det der kunstig intelligens slet ikke er relevant for dig, så tro om igen.
Så snart noget fungerer godt og skaber værdi for os, bekymrer vi os ikke længere om det
Siri er Apples talegenkendelsessystem, og mange af os har prøvet med større eller mindre held at bede hende om hjælp. Hun er en kunstig intelligens. Du har måske spurgt Siri om en bestemt restaurant, du overvejer at besøge, eller du har fået hendes hjælp til at sende en besked eller foretage et telefonopkald.
Kunstig intelligens fylder meget mere i vores hverdag end blot Siri. Hver gang vi er inde på Netflix, er det AI, der bestemmer hvilke film, vi bliver præsenteret for og anbefalet. Og når du handler på Amazon, er det kunstig intelligens, der udvælger de produkter, du skal præsenteres for, samt analyserer og forstår dig og din adfærd. Nogle gange bedre end dig selv.
Både Amazon, Netflix og Apple har investeret milliarder i ’den nye intelligens’, fordi vi mennesker elsker de ting, som AI kan gøre for os. F.eks. at blive præsenteret for relevante film, bøger og elektronik, der matcher vores behov og interesser eller få skrevet tekster, som modtageren forstår med det samme, som vi gør i min AI-virksomhed, JumpStory.
AI-eksperter taler i disse år om, at kunstig intelligens er ved at blive demokratiseret, og for dig og mig betyder det, at det går fra at være unaturligt og kunstigt til at blive hverdagsagtigt.
Amerikaneren John McCarthy, som i øvrigt var den første til at bruge begrebet ’kunstig intelligens’, beskriver det på den måde, at vi mennesker ikke længere bekymrer os om det, eller hvad det skal kaldes, så snart noget fungerer godt og skaber værdi for os.
Det kunstige bliver altså lynhurtigt naturligt, accepteret og adapteret, og skal man forstå udviklingen, så behøver man blot at kigge på et andet fænomen, der gik fra fremtidsvisioner til hverdag:
Tilbage i 1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bundet sammen, og man talte med både forundring og skepsis omkring det fænomen, at sådanne netværk af datanet-værter (computere) kunne kobles sammen på den måde.
10 år senere var antallet af computere steget fra 213 til 300.000, og man blev forbløffet over effekten og mulighederne.
Her knapt 20 år senere er denne måde at forbinde datanet-værter lige så naturlig som mælken i kaffen. Vi kalder det Internettet.
