Når lortet ramler om ørerne på en, er det et velkendt trick at forsøge at vende opmærksomheden. Og i denne uge kunne man bevidne statsministerens forsøg på at tviste debatten om hendes lemfældige – eller måske kalkulerede – omgang med grundloven, da hun lavede et tårevædet opslag på sit foretrukne medie, Facebook, om den grove tone i debatten. Helt konkret skrev hun:
'Flere forskere står i dag frem og fortæller om de ubehagelige og truende mail, som de har modtaget, efter de har udtalt sig de seneste måneder om corona… Det er simpelthen ikke i orden… Jeg er bekymret over for den hårde tone… Jeg har skrevet det før – og gør det gerne igen: Det vil være godt for vores demokrati, hvis vi skriver til andre, som vi ville tale…'
Mette er bekymret over den hårde tone. Okay. Jeg er bekymret over hendes tilsyneladende totale ligegyldighed over vores lands grundlov og vores grundlovssikrede rettigheder som borgere.
Og så mener Mette Frederiksen i øvrigt, at det vil være godt for vores demokrati, hvis vi skriver, som vi ville tale.
Javel ja. Jeg tror, det ville være godt for vores demokrati, hvis vi havde en regering, der arbejdede åbent, ikke tog uovervejede, forhastede og meget omsiggribende beslutninger, men forhandlede med Folketinget og ulejligede sig med at kommunikere med det embedsværk, som er kendt for rent faktisk at have styr på alt det, de varierende politikere ikke altid har.
Det kunne også være godt for vores demokrati, hvis regeringen offentligt fremlagde resultater af de undersøgelser, som dens beslutninger er funderet på, og så kunne det være mega fedt, om vi havde en regering, der i sin velmagt og arrogance ikke kun arbejdede for én ting: nemlig at få fuld beslutningsret uden om resten af Folketinget. Altså, at omgås det, der faktisk ER demokrati.
Mette Frederiksen skal i øvrigt være den sidste til at tale om dårlig tone.
Jeg husker udmærket beskrivelserne af hendes voldsomme temperament, da hun var beskæftigelsesminister.
»Embedsmænd: Ansatte blev beskyttet mod Mette Frederiksens raseri« skrev Politiken og kunne berette, hvordan hun overfusede de ansatte i ministeriet med vredesudbrud og direkte personangreb i en sådan grad, at man måtte skærme de lavere rangerede medarbejdere mod hendes person, så de aldrig stod ansigt til ansigt med hende.
Bedre blev det ikke, da hun blev justitsminister. Kun fire uger efter hendes indtræden måtte der indkaldes til krisemøde, hvor, ifølge Politiken, mellem 80 og 100 embedsfolk mødte op for at tale med en fagforeningsrepræsentant om det mareridtslignende arbejdsmiljø.
Og så vidt jeg husker, har flere videnskabsfolk – en uvildig forsker, en professor fra Aalborg Universitet m.fl. – modtaget ubehagelige opkald og trusler fra toppen i S, når deres forskningsresultater ikke lige passede S-politik.
Så stik lige den opdragende og helt ærligt dybt udemokratiske pibe ind!
Ind med hunden
Jeg var ved at vende det hvide ud af øjnene, da jeg læste, at folk – her under corona – er begyndt at købe hunde i stor stil. Avlere og opdrættere melder alt udsolgt!
Jeg er med på, at når folk keder sig, kaster de sig over de helt store gør det selv-projekter. Byggemarkederne har kronede dage, og vi skal alle have Thermomix og lege kokke. Men at vi nu åbenbart også skal have hund, der både skal opdrages og passes og gås ture med og til dyrlægen, det er sgu friskt nok.
Jeg gætter på et kæmpe videresalg i foråret…
Ud med Jønke
Jeg blev noget overrasket, da jeg læste, at den folkekære rocker, der går under navnet Jønke, er blevet smidt ud af motorcykelklubben Hells Angels.
Jønke vil ikke fortælle om årsagen, men jeg tænker, det må være slemt. Et mord på en anden motorcykeldreng, Makrellen, var i hvert fald ikke grund nok til ekskludering af klubben, som er funderet på unge og midaldrende mænd, der bare mødes om en fælles interesse i de to-hjulede.
Man må da for pokker kunne betegnes som både loyal og trofast, når han har lagt et betragteligt beløb i fast kontingent i omegnen af 40 år!
Nu med kvalme
Jeg fik decideret kvalme, da jeg læste, hvordan Rigspolitiet har ringet og både presset og truet minkavlere til at slå deres besætninger ihjel, på trods af at man udmærket vidste, at der ikke var lovhjemmel. Flere har åbenbart også haft besøg af Forsvaret. Jeg må altså bare spørge: Er politiet til for at beskytte borgerne og sikre deres lovmæssige rettigheder, eller er politiet til for at beskytte regeringen?
