Lad os tale lidt om hævn.
For det er den følelse, man ikke må have og slet ikke må reagere på.
Men nogle gange har man altså følelsen af, at virkelig grov hævn kan lette ens tilværelse.
Engang blev jeg snydt for 25.000 kroner af en sølle eksistens af en ejendomsmæglertype med kedelig hygiejne, og jeg drømte længe om at ridse hans bil eller smadre noget af hans ejendom til samme værdi.
Det var vist mest dovenskab, der holdt mig fra det. Det var for besværligt at finde mandens køretøj, og den var sikkert forsikret.
I Helmi Mossa Hameeds tilfælde tror jeg dog ikke, at nogen tænkelige benspænd ville holde mig fra at udtænke den absolut værste hævn – men nu er det heldigvis for ham ikke mit barn, han mejede ned og dræbte på Peter Bangs Vej i Valby 28. oktober sidste år. Det var Aya på fem år.
'Hvis Helmi Mossa Hameed bliver dømt, vil anklagemyndigheden kræve, at kørekortet bliver taget fra ham for bestandig, så han aldrig får lov til at køre bil igen,' kunne jeg læse i en avis.
Men hvad fucking så!? Det gør han sgu da alligevel!
Han har allerede kørt uden kort i årevis og tidligere smadret en kvinde i koma samt påkørt tre personer, hvoraf de to blev alvorligt kvæstet. For ikke at nævne den endeløse række af tiltaler med og uden bil og masser af narko i blodet.
Jeg vil sådan set skide på, om han får frataget sit kørekort – sådan en mand skal bare spærres inde, og så skal man smide nøglerne væk. Han er et afstumpet useless piece of shit, der ikke fortjener flere forsøg, flere ressourcer eller mere opmærksomhed.
For ingen fakkeloptog eller små regelstramninger kan få sådanne typer væk fra gaden.
Hvis jeg var verdenshersker, ville jeg ikke bruge et sekund mere på den usle eksistens – og var jeg pigens mor, havde jeg formentlig ikke været for fin til en form for selvjustits, jeg kunne betale mig fra.
Større menneske er jeg bare ikke! Jeg tror på, at verden ville blive et bedre sted.
For nogle gange er virkeligheden bare brutal og ærgerlig – det er den, når det går op for humanister som jeg selv, at ikke alle mennesker fortjener mere omsorg eller flere chancer. Nogle mennesker er desværre uden for rækkevidde.
Jeg håber, han får nogle ulidelige år i spjældet, der med det danske retssystem sikkert ikke vil strække sig meget længere end tre – for i Danmark arbejder vi jo ikke med hævn, kun rehabilitering. Heller ikke selvom de mest afstumpede psykopater altid viser sig at være totalt spild af tid.
Og præcis derfor kan den grimme følelse af hævn fungere. For hvad fanden skal man ellers snart gøre!
Styr dig, Peter!
Jeg blev helt træt i ansigtet, da jeg så populisten Peter Hummelgaard udtale, at det da også bare var det københavnske Østerbro-segment, der udnyttede Nemlig.coms service til fødevarelevering til ni kroner. Nu ved jeg godt, at S er i gang med det helt store jyde-lefleri – men tilfældigvis er det bare sådan, at Nemlig.com ikke leverer til ni kroner i København. Måske andre steder i landet, men fandeme ikke, hvor jeg bor! Og så glemte ministeren helt, at Nemlig.com faktisk har tegnet overenskomst med 3F. Altså, populistens allerbedste venner, der i årevis har støttet Hummelgaard med cool cash, pølser og fadøl. Styr dig dog, Peter!
Lærerens pikkemand
Og jeg blev endnu mere træt, da jeg læste om frikendelsen af den lærer, der har lagt massivt an på en efterskoleelev. Tekstet hende, 'sextet', givet hende massage, taget hendes bh af og sendt hende såkaldte dick picks af sit stive lem. Jamen, hun sagde jo ikke fra, lød dommen. Hun selv har forklaret, at hun blev forvirret og havde svært ved at sige fra. Det tror da fanden, når du er 15 år, og pikkemanden tilhører din lærer. Jeg kan nu forstå på den dom, at lærere fremover gerne må sende 'dick picks' til eleverne, skrive beskeder af seksuel karakter og endda røre ved dem uden tøj – så længe de ikke siger fra. Fedt, mand!
Plums tiggeri
Og helt træt blev jeg af Klynkemarie Plum, der har indkasseret 25 millioner for sit 70 kvadratmeter store/lille sommerhus i Tisvilde og nu piver, at folk har ondt i røven, mens hendes følgere råber 'jantelov'. Hør her, venner: De fleste er både imponerede over salgsprisen og under hende den dejlige gevinst. Hvis nogen alligevel finder skår i glæden, kan det måske hænge sammen med, at Plum-damen for ganske nylig tiggede penge på Facebook, så hun (eller helst andre) kunne betale hendes skattegæld. Det var nemlig løsningen: ikke at tage et røvbilligt lån i egen værdi – men bede andre betale hendes skat, efter de selv havde betalt deres egen. Flot!
