Invitationen lå pludselig i min e-Boks og ventede på en reaktion. Og den første reaktion var altså følelsen af at være blevet meldt ind i Ældre Sagen.

Men det, jeg skulle tage stilling til, var, om jeg ville tage imod en vaccine mod covid-19.

Jeg har aldrig tidligere taget imod en influenzavaccine – heller ikke selvom den blev tilbudt gratis på arbejdspladsen.

Dels har jeg forstået, at en sådan kun dækker ganske få influenzavarianter, dels er jeg ung og sund og rask, så mon ikke jeg ville overleve eventuelle tre dage i sengen.

Men nu er det corona, der skal vaccineres mod – og så er det noget helt andet. Men for at være helt ærlig, så har jeg ingen lyst, overhovedet, til at blive stukket. For præcis som med influenza er jeg sund og rask og overlever nok seks dage i sengen. Eller ni, for den sags skyld.

I skrivende stund er blot 148 indlagt 'med' corona på landsplan. Cirka 1.000 personer erklæres smittet om dagen, fordi vi lader os skamteste – så det lader med andre ord til, at vi i denne del af verden faktisk ikke bare overlever pandemien, men kommer ganske fint over virus, når vi bliver smittet.

Ikke desto mindre har jeg skrevet mig op til Johnson og Johnson, og efter kun en dags betænkningstid bookede jeg tid til Pfizer/BioNTech.

For selvom det kun er i Mellemøsten, man officielt opererer med såkaldt moderat pres, så er det med kirurgisk præcision, at regeringen og en slatten opposition får folk tvunget ind i den lokale sportshal og rullet dens ærmer op.

For hvis ikke du bliver vaccineret, kan du ikke komme i teatret, du kan ikke se en kunstudstilling, spise på restaurant eller opleve en koncert. Du skal i karantæne, når du kommer hjem fra ferie, og derudover må du lade dig teste herfra og til evigheden.

Og som en klog veninde ræsonnerede: Når befolkningen på over 16 år er tilbudt vaccine, kommer det til at koste kassen at blive testet – som stadig forbliver lovkrav alt for længe, hvis ikke du har fået din vaccine.

På den måde får man lige – altså med moderat pres – skubbet de sidste over i vaccinekøen.

Jeg er med på, at det har set forfærdeligt ud i en række lande, dengang man ikke anede, hvad man var oppe imod. Men det er trods alt i lande, vi ellers aldrig nogensinde har sammenlignet os med. Og tallet for indlæggelser taler sit tydelige sprog: De stadig mange smittede lader ikke til længere at blive syge.

Det kan der være mange grunde til. Men nu er vaccineturen kommet til os midt i 40erne, og som Ghita Nørby engang spurgte i 'Aftenshowet': 'Hvem vil ikke livet?'

Jeg vil. Og det får jeg åbenbart kun tilbage under moderat pres.

———————————-

Jeg blev sgu lidt imponeret …

da jeg læste interviewet med Erik Brandt i B.T., hvor han talte ud om sin nye tilværelse i kørestol. Det er sgu ikke nemt at gå fra feteret designer og festens midtpunkt til at sidde i kørestol og være fysisk begrænset. Erik Brandt er blevet en ældre herre. Men til spørgsmålet, om der var noget, han følte, han manglede at opnå, svarede han en ting og meget enkelt: »Ja, jeg har fået for lidt fisse.« Brandt har efter eget udsagn været sammen med 5.000 kvinder, og jeg må altså tage hatten af for klar tale og virilitet. Jeg er sikker på, at han nok kan få sig endnu et slaw.

Til gengæld er jeg meget lidt imponeret …

over Slots- og Kulturstyrelsen, der har været stupide nok til at tildele Peter Bindner seks millioner kroner for fire busturs-koncerter. Eller faktisk kun to. Den ene bestod i en fem timer lang tur, hvor et band sang 'All You Need Is Love' på repeat. Den anden tur var i Odense i en halv time, hvorefter bussen kørte videre til Aarhus og Aalborg for et genere folk. 2.634.000 påstår Bindner, at én tur kostede. Til den pris kunne han få en helt ny bus – i hver by. Nogen må fandeme græmme sig i Slots- og Kulturstyrelsen. Har den overhovedet styr på en skid? Eller er den fløjtende ligeglad?

Og så var der historien …

om en muslimsk familie, der blev overfuset af en kæmpe idiot i Kastrup. Moren, Kodes Hamdi, har ifølge JP flere gange har beklaget sig over racistiske tilråb, og denne gang gik den hele vejen til Statsministeriet, der også følte sig kaldet til at tage afstand. God idé. Næsten alle partier stillede sig i spotlyset og stemte i. Men er politikerne nogensinde gået på gaden? For jeg skal da love for, at man som kvinde, som ikke-muslim, som afrikaner, som alt muligt, bliver svinet dagligt. Bare læs overfaldsstatistikker og lokalaviser – så får samme politikere eddermame travlt med bedemands-selfier og lange triste opdateringer.