Jeg har en ven, der hedder Sune. Han har en lille dreng på vist nok tre år. Her forleden fortalte Sune, at havde været i Ballerup for at besøge nogle venner med sin søn, og selv om man ikke må rasle til halloween, havde de aftalt med fire raske naboer, at drengen måtte komme forbi og rable nogle 'trick or treat'-ord af.
Han havde været klædt ud som grev Dracula, en figur, som han ikke aner, hvem er, været helt oppe at ringe og havde fået en helvedes masse slik.
Det lød som en lykkelig fortælling, indtil Sune bemærkede: »Ja, og da vi kom hjem, sagde vi til ham, at slikket var blevet væk. Men han fik nogle dejlige rosiner!«
Jeg var helt ærligt lidt målløs. Og min agtelse for Sune og halloween-projektet faldt med cirka 100 procent.
Hvad fanden ungen skulle ud og rasle for, er jeg nu i tvivl om. Formålet er vel netop slik?
Jeg har altid haft vildt ondt af de børn, der fik frugtfad til deres fødselsdag i stedet for kagemand. Jeg har altid rystet på hovedet ad nulsukkerpolitikken i danske daginstitutioner, og jeg har gudskelov indskrevet mine egne unger i én, hvor de er skide ligeglade. Her må børn både få varm kakao, slik og rigtig kage til fødselsdage og måske endda en dessert, hvis der er en anledning. Og det må de altså også herhjemme på matriklen – hver eneste dag, faktisk. Det startede med, at jeg havde en såkaldt 'snack' med, når jeg hentede unger. En figenstang. Den udviklede sig til en lille slikkepind, en enkelt række Kitkat, et bobletyggegummi eller to vingummier. Det udviklede sig så pludselig til en tur i kiosken, hvor der blev indkøbt kæmpe Daim-is, Kinderæg og hele ruller Mentos med frugtsmag.
Er det usundt? Ja. Er det mega hyggeligt? Også ja. Bruger jeg sygt mange penge på fis? Helt sikkert. Men faktisk er min ringe erfaring nu, at hele rullen af Mentos aldrig bliver spist. Ej heller isen. Faktisk har mine børn fået et overraskende fornuftigt forhold til sukker og ved præcis, hvor meget de kan tåle – Betty lidt mere end Lloyd – og har derfor slik liggende i månedsvis. De har tyggegummi på deres værelse fra juli måned. De har simpelthen fået en naturlig stopknap.
Måske, ligesom vi andre drak os fulde til udpumpnings-stadiet uden at blive alkoholikere, kan de spise sukker uden at blive medvirkende i et 'Dr. Phil'-show for fede unger.
I stedet for at begrænse og udråbe sukker som en kæmpe skurk, mens vi selv drikker mængder af kaffe og alkohol, sluger E-numre og smører os ind i hormonskidt, skulle vi måske bare slappe af. Også i kommunen, hvor det altid kribler i fingrene for at regulere. Det kan forældre selv.
På nær min ven, Sune…
Forstå Trump
Jeg var ved at eksplodere, da jeg onsdag morgen så alle mine gode Facebook-venner og bekendte vride sig over Trumps måske-sejr. Hvad fanden tænker de amerikanere dog på, lød det samstemmende. Skal vi nu leve i endnu fire års helvede? Hvor dumme er de amerikanere? Og så selvfølgelig en række forudsigelser om verdens undergang. Jeg ved ikke, hvilket helvede mine venner har levet i de foregående fire år, men jeg ved, at amerikanerne har fået lavere arbejdsløshed og bedre økonomi. Præsident Trump har ikke været en god præsident for verden. Men måske burde man kunne forstå, at Trump har været en underlig god præsident for mange amerikanere. Hvis man lige hopper ned fra hesten.
Corona-Borgen
Jeg var ved at dø af grin, da jeg hørte om de mange corona-smittede på Christiansborg. Jeg ønsker dem alle god bedring, men det er da ironisk, at SÅ mange politikere er blevet smittet. Eller også er det helt forudsigeligt.
Nu har vi hørt om ministre, der rev corona-afspærringer ned i Det Kongelige Teater, en, der ikke gad bruge mundbind til en premiere, og om en MF'er, der nægtede at iføre sig en maske på en grillbar. Og resten gider åbenbart ikke bruge Zoom, men sætter sig mere end 10 omkring et bord. Oh well. Vi andre strammer ballerne – og håber det bedste for de embedsmænd, der skal arbejde med politikere, for hvem ingen regler gælder.
Depps dom
Jeg var ved at tabe kæben og bryde ud i grin, da jeg læste dele af dommen, som den amerikanske skuespiller Johnny Depp måtte modtage. Over alt for lang tid har fans og nysgerrige været helt inde i soveværelset, hvor absurde detaljer om sex og stoffer har været udpenslet. Og ikke mindst vold. Avisen The Sun må gerne kalde ham 'wifebeater', for det er åbenbart det, han er – og hans ekskone Amber Heard er 'frifundet' for at have skidt i deres fælles seng i et slags raserianfald over, at Johnny glemte hendes fødselsdag. Dommeren mente, at det var hendes hund, der havde urolig mave.
Mit liv er virkelig kedeligt.