Hold kæft, hvor er jeg træt af verdens tilstand. Jeg hader Kina af et ondt hjerte, og jeg forstår ikke, hvorfor Danmark skal lukkes ned med så bred pensel.

I skrivende stund er 'sølle' 132 patienter på intensiv, og selv om vores alle sammens selvudråbte bollebagende frikadellemoder messer 'et dødsfald er et for meget', så er der altså noget helt galt, når argumentet for den brutale nedlukning er frygten for de udenlandske mutationer.

Hvis man er så bange for dem, hvorfor helvede må man så rejse?

I disse dage kan jeg læse om det danske herrehåndboldlandshold, der boltrer sig i det kummerlige Egypten.

Mens vores gamle ikke må få besøg på plejehjemmene, vores læger ikke kan tilse alvorligt syge med alt fra meningitis til blodpropper, mens socialt udsatte lider, børn er spærret inde med voldelige familier, vi ikke kan deltage i vores kæres begravelser, og vores børn ikke kan komme i skole, ja, så spiller 'vores drenge' håndbold i et af verdens absolut klammeste lande. Alle, som har sat sine ben i det nordafrikanske land, ved, at hygiejne kan være en by i, ja, Egypten!

Selv har jeg besøgt Kairo og flere byer på både fastland og Sinai-halvøen, og hvis nogen søger en effektiv slankekur, så er Egypten bestemt et besøg værd – men det er det fandeme ikke, hvis vi skal lege, at de 132 patienter kan blive mangedoblet og potentielt lægge vore sundhedsvæsen ned.

Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor jeg skal være indespærret med frygt for afrikanske mutationer, mens et dansk håndboldforbund rejser til fucking Nordafrika?

Hvorfor skal selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere, restaurationsbranchen – altså, virksomheder og skatteborgere, der kæmper for livet samt skaber arbejdspladser – holde lukket med fortsatte udgifter til husleje og medarbejdere i 'samfundssindets' navn, mens en flok idioter leger med bold? I EGYPTEN!

Og håndbolddrengene er jo ikke alene.

I 'Aftenshowet' på DR1 så jeg Lea Hvidt Kessler forklare, hvorfor hun og et utal gode venner skulle fyre den af i Dubai, det var hendes arbejde – altså at reklamere for rejser, herunder lockdown!?

Hvad forestiller hun sig mon, at andre med arbejde gør? Hvad gør frisøren? Fodterapeuten? Hvad gør legetøjsbutikker og keramikere?

Husker hun, at det produktionshold, familien Kessler rejser rundt med, var de første til at bringe corona til New Zealand? Forstår hun, at man nok også kan tage den nye mutation med tilbage? Og forlænge disse arbejdende folks nedtur?

Jeg skal nok holde mig for god til at sige, at jeg håber, herrelandsholdet taber, og at ingen gider glo på Kesslers rejseprogrammer – men må jeg foreslå vores landsmoder, at hvis frygten vitterlig er de udenlandske mutationer, så åbn landet og luk grænserne. Det modsatte er jo decideret ubegavet.

Ud med de gamle

Jeg var ved at dø af grin, da jeg læste, at Jakob Ellemann-Jensen bakker op om forslaget om at åbne dele af landet for de vaccinerede. Jeg formoder, at han ved, at de aktuelt vaccinerede er ældre borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Men okay, hvis han kan finde plejepersonale nok til at tage dem med ud at spise på restaurant, så skal jeg være den første til at unde de ældste og de syge lidt kulør i hverdagen, langt væk fra vakuumpakket hundeæde og kommunale besparelser.

Masser af 'dynamik'

Jeg var også ved at dø af grin, da jeg så Børsens fine opslag med overskriften 'Masser af dynamik og udskiftninger i bestyrelsestoppen'.

Artiklen handlede om tre udskiftninger – og var ledsaget af et billede af 20 mænd på nogenlunde samme alder.

Jeg går personligt ikke ind for kvoter, uanset om det gælder hudfarve eller køn, men der må sgu da være nogen i den der såkaldte top, der kan se det åbenlyse. Og Børsen skal måske lige skrue ned for 'dynamikken'. Det er sgu da til at overse.

Venter Ingers svirp

Og så håber jeg at få et lille grin, når Inger Støjberg på søndag skal holde tale på Venstres ekstraordinære landsmøde. Inger skal af med næstformandsposten, Stephanie Lose skal til. Men hvad mon der bliver sagt som afskedssalut? Hvad har hun i ærmet? Jeg er næsten lige så spændt, som da vi sad bænket foran kassen til Trumps afsked. Hvem giver Inger en svirper? Og hvor hårdt går hun til den? Jeg har sat popcorn over.