For to årtier siden så jeg et Oprah Winfrey-show, hvor hun og en selvstuderet halvspirituel kvinde pillede navle og talte om en bog, der anbefalede, at man hver aften skulle skrive tre ting ned, man samme dag kunne være taknemmelig over.
For eksempel kunne man notere:
1) Min ældste søn ringede og spurgte, hvordan jeg havde det.
2) Der var ingen kø i Netto.
3) Jeg fik en smuk buket roser af Lissi.
2020 har været et år fuldt af afgrundsdyb nedtur, død og ødelæggelse – det er det nemmeste at opremse.
Kineserne sendte endnu en gang en ultra klam virus over grænserne, denne gang fra et af deres ultra-klamme vådmarkeder.
Det meste af verden er fortsat lagt ned, folks livsværk blev ruineret, lukninger og massefyringer over hele verden. I flere lande ser vi massegrave, og i Los Angeles er man ved at udgå for fyrretræ, grundet behov for billige kister.
Det er brutalt.
Ingen tror vel rigtig på, at de kinesiske myndigheder får en pludselig interesse for hygiejne, så lad os se, hvad 2021 byder på af spændende pandemier.
Herhjemme fik prins Joachim en blodprop i hjernen, og storebror blev afsløret i at eje en chalet i Verbier, som han og familien tjente seriøse kroner på gennem noget så plebset som Airbnb.
Inger Støjberg talte ikke sandt til Folketinget i 'barnebrudssagen', og som resultat af en absolut enevældig håndtering af minksagen skal Mette Frederiksen og regering granskes af en kommission.
En kun femårig pige blev brutalt påkørt af en seriekriminel … listen af lort er lang.
Lad os alligevel prøve at følge 'Oprah and Friends', når vi ser tilbage på rædselsåret 2020.
Hvis jeg skal kigge mit eget efter i sømmene, startede det med en fantastisk rejse til Mauritius omgivet af turkisblåt vand, delfiner, havskildpadder og palmer. Få dage efter hjemkomst gik turen videre til New York, hvor jeg overværede mit livs koncertoplevelse.
Set med de lidt forceret positive briller fik mange mulighed for at være sammen med deres unger på en ny måde efter en chokerende nedlukning – og sommeren 2020 blev skudt i gang med høj sol allerede i maj og udviklede sig til festen, mange af os aldrig tog hjem fra og aldrig fik tømmermænd af.
2020 blev også året, hvor vi gik ned i gear: Vi fik mere ud af Netflix-abonnementet. Læste mere. Mange fandt nærværet og tættere relationer i en sær tid. MeToo blev for alvor skudt i gang i Danmark med Sofie Linde og trak blodige spor. Det er vel godt – men ulideligt, at det er nødvendigt.
2020 ruskede os hårdt, ingen tvivl om det, men ikke alt var lort.
Jeg holdt op med at se miss Winfrey, længe inden hun stoppede sit kronisk syge show – men måske er det alligevel godt med lidt Oprah-filosofi, når vi nærstuderer det på mange måder horrible år.
Med ønske om et friere 2021, med få konkurser og flere fester.
En blindtarm for Venstre
Jeg blev noget overrasket, da jeg læste, at Inger Støjberg var blevet gået som næstformand i Venstre. Det er muligt, at hun har været en byld i røven på Jakob Ellemann, men han har til gengæld været en blindtarm for partiet – det har i hvert fald været meget svært at se, hvad hans funktion egentlig var. Nu har han skilt sig af med partiets populæreste kvinde m/k, og om en måned kan vi måle, hvad det har kostet – og allerede nu spille på, om hun smutter til slyngveninden i Nye Borgerlige.
Vi fejrer vores uduelighed
Jeg var ved at eksplodere, da jeg i juledagene så Rasmus Tantholdt i noget, der mindede om 10 timer, stå på TV 2 og ævle ingenting i sløjfe om en corona-vaccine, der kom til Danmark med politieskorte!? Det skal alle ampullerne forhåbentlig ikke – men med den sølle ration, vi har fået her i landet, kan det måske være ligemeget. Nu har vi fået vaccineret 47.000 borgere. I Israel har man fået vaccineret mere end 1,2 millioner. Hvad fanden man har tænkt i EU, tør jeg ikke gætte – men kan tv-stationerne ikke snart stoppe med at fejre vores uduelighed?
Mads og mastodonten
Mads Steffensen er skredet fra DR og har åbenbart lukket døren så hårdt bag sig, at han ikke engang har lov til at lave et afskedsprogram. Hvad konflikten går ud på, tør jeg kun gætte på, men 'Mads og Monopolet' bliver nu til 'Sara og Monopolet'. Ja, hvorfor lukke en succes ned, bare fordi værten gennem 17 år smutter? Måske fordi man hos mastodonten ikke har fantasi eller mod til at udvikle en ny succes?
Nu tager Steffensen 'A-holdet' til Podimo, og Bro kan vente sig en shitstorm, fordi lytterne hellere vil have nyt end lappeløsninger.
