'De varme lande er noget lort'.

Sådan lyder en sætning i Shu-bi-dua-sangen 'Danmark', og det er jo sådan set en legitim holdning, jeg er tilbøjelig til at være fuldstændig enig i.

Nu er sagen bare, at hvis man har en intelligenskvotient over 62, så ved man, at sangen er en fed sarkastisk (op)sang om danskerne og ikke kritik af de varme lortelande.

Men det fattede en eller anden velmenende dame, der har boet en årrække i USA, ikke. Ligesom så mange andre tosser i det her land besluttede hun sig for at blive en dame med en sag – og altså en ret hjerneblæst en af slagsen – da hun satte sig ned og forfattede verdens længste kronik om noget, der ikke rager nogen og i øvrigt er fuldstændig meningsløs, al den stund hun absolut intet har forstået af sangteksten.

Damen med en sag havde nemlig slæbt sine børn til Danmark, og nu skulle de se 'Fællessang' på DR1, og pludselig opdagede damen, at hun blev krænket på de varme lortelandes vegne, og det skulle Politikens sølvhjelme naturligvis læse om.

Præcis som dengang de også skulle læse den studerendes klagesang over, at øllerne i universitetets fredagsbar var for dyre.

Man kan sige meget om den tabloide presse og ugebladene, og det bliver der så sandelig også, men hvad fanden tænker Politikens debatredaktør på, når man vælger at trykke sådan en gang usammenhængende vrøvl, som den krænkelsesparate dame med børn forfattede, helt uden at forstå noget som helst af hverken egne eller Shu-bi-duas ord?

Man sidder jo vitterlig og tænker, om der ikke er nogen nedre grænse på Politikens debatredaktion!

Hvis ikke man vidste bedre, kunne man forveksle det med ren kynisme, når man trykker den slags tåbeligheder, man med 100 procents sikkerhed ved ender i en shitstorm mod den ikke alt for kvikke dame, der en dag besluttede at udstille sin totale uvidenhed for at gøre verden til et bedre sted.

Hvornår kan jeg læse et debatindlæg om det sexistiske i, at bonden får sin mad på sengen? Og at 'Dansken er en dejlig mand'? Hvorfor fanden er 'dansken' ikke en kvinde? Eller en person?

Jeg tror, jeg vil skrive en harm klumme på koens vegne, der må føle sig krænket over at være reduceret til et dejligt yver. Og så vil jeg i 'Aftenshowet' og fortælle om koens følelser og mine børns sarte øre og opfordre folk til at drikke havremælk.

Når jeg følger debatterne i de danske medier, er det mig et kæmpe mysterium, hvordan vi overhovedet kan sætte det ene ben foran det andet og holde et samfund nogenlunde kørende.