En »fodfejl«. Det er gudhjælpemig, hvad det er blevet omtalt som.
Dengang Østjyllands Politi – og guderne må vide på hvis opfordring – tiltvang sig adgang til Vivian Alexandrus hjem og krævede hendes computer og mobiltelefon udleveret.
Vi er mange, der i forvejen sidder og tænker over, hvad fanden politiet har gang i, når der både bruges ressourcer og så brutale metoder over for en kvinde, der blot har smidt billedet af en brændende dukke med statsministerens ansigt i en Facebook-gruppe, der forholder sig kritisk til paragraf 113. Et billede, der i øvrigt er blevet publiceret i adskillige medier.
Men hvad fanden tænker politiet på, når det ovenikøbet sker uden nogen form for lovhjemmel?
Hvor er vi henne, når politiet har fået en egenrådig magtsyge i udbrud under corona, ikke synes, at borgerrettigheder er mere end en potte pis værd, og derfor ignorerer, at man naturligvis skal have en dommerkendelse for at foretage en ransagning samt et skriftligt samtykke? Det havde Østjyllands Politi lige glemt?
Eller er sandheden, at man var pisse ligeglad?
Ingen ved det, for Østjyllands Politi føler sig ikke kaldet til at forklare hverken pressen eller Alexandrus advokat, hvem pokker der fik den brillante idé at banke en kvinde op og beslaglægge hendes personlige ejendele uden for lov og ret
Hvad er det for et samfund, vi er ved at udvikle?
Jeg er klar over, at vores magthavere befinder sig særdeles godt med at have håndlangere, der både udfører uhyrlighederne og tager slagene, når ledelsen leger ansvarsfrie. Men var det virkelig en tilfældig betjent, der på eget initiativ udførte denne ransagning? Eller havde han mon fået en ordre til det?
Uanset hvad må den slags alvorlige rettighedskrænkelser aldrig nogensinde kategoriseres og undermineres som »fodfejl«.
For hvad er en fodfejl egentlig?
Det er en fodfejl, når du ikke er blevet informeret om sjældne bivirkninger inden en operation.
Det er en fodfejl, når man bliver opkrævet et års betaling for kantineordningen i stedet for en måneds.
Det er en fodfejl, når din chef glemmer at forhøje din pensionsordning efter lønforhandling.
En fodfejl er en fadæse, dumhed, idioti, fuser, brøler, Ebberød Bank, en tåbelighed, sjuskeri, kludder, klovneri og dilettantisme.
Det er IKKE en fodfejl, når politiet helt bevidst tilsidesætter borgeres rettigheder, så uhyggeligt groft – så er det et sygt system, der skal til at se seriøst på, hvad opgaven egentlig er: at værne om borgernes og samfundets sikkerhed.
Justitsministeren? Han opfordrer stille til, at politiet følger loven.
Øh, ja tak, Nick! Som minimum!
Hurra for naiviteten
Jeg blev helt glad over, at naiviteten stadig lever. Her tænker jeg ikke kun på flertallet af danskernes ubetingede tillid til regeringens corona-politik. Her tænker jeg på Alex på 66 år, der på bt.dk fortalte om sin afrikanske kæreste, han aldrig har mødt, men ved at han elsker – og endnu vigtigere, han ved også, at hun elsker ham. De skal derfor giftes, og Alex flytter til Rwanda til efteråret, for som han siger: det er lige så godt som at bo på plejehjem i Danmark.
Jeg har aldrig været i Rwanda, og jeg ved ikke, hvilke plejehjemsforhold der er i Alex' kommune. Men selvom Alex allerede er blevet økonomisk vredet af to andre afrikanske kvinder, så ved vi jo, at tredje gang er lykkens gang.
Ud med principperne
Og hvor er det dog også helt utrolig heldigt for Danfoss, at Socialdemokratiet pludselig er blevet åben for tanken om en fast broforbindelse mellem Fyn og Als.
Det har partiet ellers været imod historisk, og transportordføreren for S, Rasmus Prehn, er gået så vidt som at kalde tanken om denne bro for »en vejsidebombe mod Femern-projektet«.
Men så hyrede Danfoss Martin Rossen til lobbyarbejdet, og han er jo som bekendt bedste ven med Mette Frederiksen, og nu har man afsat penge til videre undersøgelse – og afsat alle sine principper.
Man har jo som bekendt en holdning, til man får en ny.
Og så kan økonomi og miljø rende og hoppe.
Rørt over Grønkjær
Jeg blev oprigtig rørt, da jeg hørte tidligere professionel fodboldspiller Jesper Grønkjær fortælle om sin dybe depression i 'Go' aften Live'.
Det, der startede med en massiv hovedpine og uger med ingen søvn, endte i en medicineret depression og til sidst en nødvendig indlæggelse på lukket psykiatrisk afsnit.
Det er modigt at dele med offentligheden – men nødvendigt at tale om.
Den tidligere landsholdsspiller er tilbage på arbejdet på TV3, men han er også alvorlig bevidst om risikoen for tilbagefald. Tillykke med, at han er nået så langt. Og ønsker om et sundt mentalt helbred.
