»Man har de politikere, man fortjener,« siger man.
Men har danskerne virkelig fortjent det underlige udbud af politikere, vi ser lige nu?
Forleden kunne jeg læse om anholdelsen af tre mænd, der er sigtet for at have afbrændt en dukke, der skulle forestille Mette Frederiksen. Pænt udansk og pænt usympatisk. Danskerne var på den anden ende, og mit newsfeed flød over af afstandtagen og sympatierklæringer. Klart nok.
Men hov, så viste det sig, at Enhedslistens borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen i København også havde brændt en statsleder af!? Det var såmænd bare Lars Løkke Rasmussen, og selv om hun havde blæret sig med det på Facebook, var det ikke rigtigt noget, nogen tog notits af – hverken partifæller eller følgere. Herregud.
Som lille kuriositet ved vi nu, at afbrændingen fandt sted i Ninnas forældres have, og at det enkelte år også indbefattede dukker af Pia Kjærsgaard.
Jeg har altid troet, at jeg havde 'en langt ude'-familie …
Michael Aastrup Jensen fra Venstre har været i Dubai med sin kæreste. Ja, det var altså arbejdsrelateret, lod han pøbelen forstå, da den opdagede kæresten i bikini på Instagram. Hvilket arbejde han udførte, nægtede han at oplyse, og rejsen havde han selv betalt!? Beklagelsen faldt alt for sent.
Tidligere overborgmester, øreslikker Frank Jensen, er også et pragteksemplar. Jeg har ikke tal på de kvinder, han har forulempet ved enten at kysse dem mod deres vilje, fastholde dem eller stikke sin store, våde tunge ind i deres ører.
»Jamen, vil I da hellere have, at jeg sidder på mit kontor bag lukket dør eller går fra festen klokken 22?« spurgte han retorisk.
Gad vide, om den slags idioti-argumentation er generel på rådhuset?
Morten Østergaard trippede rundt på Christiansborg i dagevis med store forargede øjne, da kvinder fra hans eget parti delte MeToo-historier. Dem skulle der dykkes ned i, lød det fra Morten! Og ledelsen havde efter undersøgelse fundet skurken og påtalt den grænseoverskridende opførsel. Det var så Morten, der havde haft en samtale med Sofie Carsten Nielsen – og sig selv. Han havde påtalt, at NU måtte hans egne klarheder altså stoppe!
Hans afgang sparede partiet for den barnepige, der til fester og folkemøder mandsopdækkede Østergaard, der åbenbart jagtede alt med bryster efter tre Jägerbombs.
Per Zeidler fra Syddjurs skal for guderne ved hvilken gang for retten. Han ernærer sig, ifølge politiet, stadig ved gangbangs og inviterer egnens mænd til sexorgier og tager altså lidt for høj entré.
Jeg har desværre ikke mere plads på siden. Ellers kunne jeg nævne den pattebarnsdiskussion på Twitter mellem to tidligere politikere, Anders Samuelsen og Søren Pind, hvor ordet 'spejl' bliver kastet om sig. Hvis du ikke ved, hvad det betyder, så spørg din teenagedatter.
For ikke at tale om minksagen og det politiske styre, der lige nu undergraver det, vi kender som et demokrati.
Så må I fandeme selv stille op, hyler koret.
Det slipper I for – men ikke for min undren over tingenes tilstand.
Jeg blev træt i masken
Jeg var helt ærligt ret træt i masken, da jeg læste, at den ene, anden eller tredje håndboldspiller nu har maveonde og måske/måske ikke kan spille de der åbenbart meget vigtige håndboldkampe, Danmark gerne løber corona-risiko for. Et dødsfald er nemlig ikke et for meget, hvis man kan vinde en pokal!
Men hvad fuck havde spillerne, trænerne og forbundet regnet med?
Jeg forudså massediarreen i min seneste klumme, og hvis jeg en dag ikke gider journalistik mere, så bliver jeg sandsigerske – hvis ikke det var, fordi alle, der nogensinde har været i Egypten, faktisk ved, hvor mega klam deres hygiejne er. Men hvad betyder det, når det nu var os, der opfandt sporten …
Jeg blev mere træt
Jeg blev endnu mere træt, da jeg hørte om TV 2's ongoing forsøg på at tysse egne MeToo-sager ned med det, jeg opfatter som rendyrket manipulation.
Det er meget enkelt: Hvis TV 2 er villige til at afgive optagelserne – som de påstår at være – men er forhindret af jura og personfølsomme oplysninger, så kunne de meget nemt ringe til de medvirkende og spørge dem, om de er okay med, at 'medie x' overtager materialet til færdiggørelse.
Men det har man jo ikke engang forsøgt!
Nu sidder man på TV 2 og plukker bidder – måske de mindst problematiske – og håber, at ingen gider tage disse rester videre.
Jeg blev opstemt
Til gengæld blev jeg lykkeligt opstemt, da jeg erfarede, at på trods af medicinalfirmaernes udfordringer med at levere lovede antal vacciner, så mener Sundhedsstyrelsen, at vi i Danmark kan overholde tidsplanen, hvor den sidste del af befolkningen er planlagt vaccineret ultimo juni.
Ja tak! Vi er nogen, der gerne vil til Israel. Og så håber jeg – for vores eget lands nuværende tilstand og fremtidige velfærd – at regeringen snart lukker landet op, så hverken ensomhed eller galskab sætter sig. Det har også en livsværdi. Trods alt …
