Her forleden faldt jeg over et læserbrev med overskriften;

»Hvorfor skal jeg konstant hilse på folk?«

Jeg ville ønske, jeg kunne gengive hele brevet, men her får du et par sætninger, der nok illustrerer kvindens pointe.

»Jeg har et måske lidt mærkeligt spørgsmål, som jeg dog har gået og tænkt over. Hvorfor skal vi sige godmorgen, goddag og godaften? Ikke kun til dem, vi kender, men også til fremmede … Når nogen siger godmorgen, er det høfligt at sige det tilbage, det er standarden i vores samfund.«

»For mig er det bare ikke rart … Det er ubehageligt, når et fremmed menneske trænger ind i mit private rum og presser mig til at sige et unødvendigt ord. Det overskrider mine grænser, jeg vil hellere have lov til at være i fred.«

Og her må jeg bare sige: Ja! Det er faktisk et lidt mærkeligt spørgsmål.

Jeg er klar over, at vi lever i et af verdens mest privilegerede lande, at de fleste af os er hvide og i job, ikke har været slaver, blevet tortureret, har set et barn sulte ihjel eller oplevet krig. Men der må simpelthen være grænser for, hvad vi i denne del af verden oplever som et problem.

Politiken plejer at være bannerfører for 'first world problems', når studerende brokker sig over, at bajerne er for dyre i fredagsbaren, og at SUen derfor må sættes op. Men nu har Hjemmet altså lagt spalter til kvinden, der bliver udsat for noget så groft som høflighed. Ja, altså, hvad fanden bilder folk sig ind med at hilse på hende, når hun ankommer til sin arbejdsplads?

Hvad helvede bilder bagerjomfruen sig ind, når hun hilser sine kunder en god morgen? Og 7-Eleven-medarbejderen? Hvad i alverden bilder han sig egentlig ind, når han siger 'hav en god aften' efter at have modtaget penge for en hapsdog og en rulle Mentos?

Tænker de her mennesker slet ikke over, at det kan være krænkende!? At det faktisk er ret ubehageligt, når et menneske trænger sig ind i hendes private rum – som vi alle jo ved, det er i en bager eller i en 7-Eleven, blandt hundrede mennesker.

Jeg skal ikke kunne afvise, at læserbrevet er fake. At det er et 'hoax', ligesom læserbrevet fra manden i Hellerup, der brokkede sig over, at der ikke var plads til 6 og 9 liters champagneflasker i byens flaskecontainere – men hvis ikke, vil jeg gerne komme kvinden i møde med et svar.

Det er ikke andres problem, hvad du kan lide af hilsner. Vi lever i den virkelige verden, hvor folk ikke er tankelæsere.

Hvis man har et så stort problem med sine medmenneskers almindelige venlighed, så skal man ikke skrive til hverken Hjemmet eller Alt for damerne – så skal man have en helt anden hjælp.


Efter syv år takkede Sorøs kommunaldirektør af. Han ville nu arbejde med 'grøn omstilling', lod han omverdenen forstå.

Hvad borgerne i Sorø bare ikke fik at vide – og kun ved, fordi en journalist på mediet NB Kommune har søgt aktindsigt – er, at kommunaldirektør Søren S. Kjær har misbrugt kommunens kreditkort både hjemme og i udlandet.

Det er set før, at offentligt ansatte ikke kan kende forskel på mit og dit – og det kan jo være en fejl, omend beløbet først blev tilbagebetalt, da DR interesserede sig for sagen – men det er eddermame en uskik, hvis kommunaldirektøren er listet ud ad bagdøren, når han har begået noget, der kan være kriminelt.


Det er jo skrækkeligt. Corona, det hele, men heldigvis har vi vaccinerne. Jeg selv er blevet vaccineret med Pfizer og har følt mig nogenlunde heldig – indtil jeg læser, at et dansk kor på 30 færdigvaccinerede sangere er returneret med 22 coronasyge.

Hvordan f … i helvede kan det lade sig gøre?

Jeg skal ikke være fortaler for hverken sofavalg, fordi der findes korruption eller vaccinenægtelse, fordi dækningen ikke er 100 procent Men jeg vil altså godt have lov at spærre øjnene op, når risikoen for corona tilsyneladende er overvældende på trods af to stik.

Vi forsker videre, ikke?


Thomas Gotthard er åbenbart ikke længere ansat som præst i Ansgarkirken, som ligger i Hedehusene.

I kan kalde mig naiv og dum, men helt ærligt, det er da fuldstændig vanvittigt, at det overhovedet har været til diskussion. Kunne Gotthard fortsat prædike evangeliet som præst i den danske folkekirke, når han på planlagt og mest bestialsk vis har slået sin kone ihjel – fordi hun blev en klods om benet?

Jeg er målløs over, at han ikke fik en fyreseddel i e-Boks den dag, han erkendte drabet eller fik sin dom.

Kirken er sgu et spøjst sted – men her gik alligevel en grænse for tilgivelse.