»Er der egentlig nogen, der har tænkt på pigen? Om hun synes, debatten er fed?«

Det spørgsmål er jeg blevet stillet et par gange i løbet af ugen, efter vi i 'Det, vi taler om' talte om den famøse aften på Esbjerg Højskole, hvor den dengang 34-årige Jeppe Kofod, der kom for at holde oplæg om udenrigspolitik, besluttede sig for at hive en kun lige 15-årig pige op på sit værelse og gennemføre et samleje.

Vidner har efterfølgende beskrevet, hvordan de undrede sig over de tos fravær, gik op på Kofods værelse, fandt pigen ulykkelig og jagede Jeppe Kofod ud af værelset. Aviserne kunne berette, at hun havde været jomfru, at Jeppe ikke havde beskyttet sig – eller hende – og at den daværende formand for DSU Jacob Bjerregaard, der i dag er borgmester i Fredericia, beskrev pigen og familien som knust.

Og ja, jeg har tænkt på pigen. Ligesom alle andre gør i disse dage. Men det bliver nu engang ren gætteri, om hun varmes ved tanken om, at omverden åbent fordømmer det, der skete, eller om hun bliver mindet om den værste nat i sit liv.

Uanset – og måske præcis på grund af det sidste – er det vigtigt at tale om! Ingen fortjener at opleve overgreb eller krænkelser, og derfor er MeToo vigtig.

»Det er jo 12 år siden,« lød det fra flere partikammerater i Socialdemokratiet, der samtidig ikke havde noget problem med at fordømme Sofie Lindes oplevelse med en 'tv-kanon', som også ligger 12 år tilbage.

Vores ligestillingsminister, Mogens Jensen, syntes, opmærksomheden på Kofod var 'lidt besynderlig'. Landets ligestillingsminister har med andre ord ikke fattet en skid af MeToo-bevægelsen, der jo ikke handler om jura, men om at huske! Og om at dele sin historie. Om at tale højt om det, der skete – både dengang og i dag. For man kan ikke ændre fremtiden, hvis ikke man kan anderkender, hvad der skete i fortiden. Og noget skete – og nu er Jeppe Kofod udenrigsminister i Danmark.

At tale om Jeppe Kofod er altså ikke bare vigtigt, men afgørende – også selv om det er ubelejligt.

Ligesom man skal tale om Carsten Hansen, Frank Jensen og alle de andre magtmænd, der ikke har kunnet styre sig. Og der er åbenbart lang vej.

I P1 Debat i onsdas hørte jeg politisk ordfører for Socialedemokratiet Jesper Petersen fortælle, hvordan han havde set ældre folketingsmedlemmer være lige lovligt »hjertelige«, når de hilste på kvinder. Noget, han i øvrigt ikke kunne love at stoppe næste gang, han så det – for det vidste han ikke, »om han turde«!?

Jeg håber fandeme, at han selv kan høre, hvor syg en kultur han er midt i og altså en del af!

Det ville klæde vores folkevalgte at vise noget format og ikke bare hoppe på en gratis omgang 'vi bakker op'.

Kom nu ind i kampen!