Signe Wenneberg har købt et nyt hus.

Det er der vist ikke noget usædvanligt i, det har hun gjort nogle gange før.

Men denne gang valgte en fremmed mand af uransagelige årsager at offentliggøre hendes adresse på Instagram.

Hvad hans bevæggrund har været, aner jeg ikke, men Wenneberg forklarede i et opslag på samme medie, at det gjorde hende bange.

Hun har åbenbart tidligere oplevet en slags stalking og kunne i den forbindelse tilføje, at en af hendes veninder for ganske kort tid siden var blevet banket op midt om natten af maskerede mænd, der tævede løs på hendes hoveddør med baseballbat.

Så uheldig har jeg gudskelov aldrig selv været, men jeg må da indrømme, at jeg selv både har hemmelig adresse, skjult nummer og ikke er registreret i CVR-registeret.

Ligesom så mange andre debattører, politikere og offentlige personer har jeg nemlig oplevet at blive ringet op på alle tider af døgnet af stønnere og folk med voldsomme vredesudbrud. Jeg har modtaget uhyrlige mail i min indbakke, trusler og endda fået breve og postkort til min adresse, med sirligt påskrevet adresse og rigtigt frimærke.

En skrev, at hun ønskede, at jeg døde. En anden opfordrede mig til at begå selvmord. En tredje skrev, at han ville skære dellerne af mig, mens en fjerde håbede, at jeg fik et handicappet barn.

I dag har jeg et effektivt spamfilter, og jeg åbner sjældent indholdet i præcis den inbox. Men jeg har ved flere lejligheder været fortaler for, at man som offentlig person må tage nogle stryg – du ved, 'når man stikker næsen frem' og alt det der …

Især har jeg opfordret vores politikere til at tørre øjnene, når de i mail fra frustrerede borgere er blevet kaldt landsforrædere eller klamme fisser. Ofte kommer udbruddene på ryggen af en lovgivning, der trods alt fucker folks liv mere op end en skide hade-mail, og det måtte man kunne ryste af sig. Mente jeg …

Men det er sgu da sygt, at bare fordi man har en lille, personlig klimakamp og prædiker bæredygtighed, skal man være bange for at få sin adresse offentliggjort?

Hvor lav er bunden, når folk, der ytrer sig, skal være bange for fysiske repressalier? Jeg er klar over, at psykiatrien har undergået grove nedskæringer, men det kan sgu da ikke være rigtigt, at man skal leve i frygt for galninge, fordi man engang mente noget om kontanthjælpsloftet, John Dillermand eller økologi?

Men uanset, hvor besværligt det er at have skjult adresse og alt muligt andet i administrations-Danmark, så lever jeg gerne med de gener – de er vand mod at have to mænd med baseballbat stående ude foran sin dør en onsdag nat.

En gratis omgang

Der er ikke noget bedre end en gratis omgang. Og den skal jeg da ellers lige love for, at regeringen har indkasseret.

Først var opposition og støttepartier oprørte over udenrigsministerens tilbageholden af afgørende dokumenter om børnene i Syrien.

Og efter i årevis at have nægtet at hjælpe ungerne tilbage til Danmark smed statsministeren derfor en luns: lad os undersøge, hvordan vi får børnene hjem uden de voksne.

Undskyld, men hvem fanden afgiver frivilligt sine små børn til staten? Og hvilke større børn går med – uden at vide, hvor de skal bo, og hvordan de skal leve? Mit bud er ingen. Og nu viser det sig gudhjælpemig også, at kurderne ikke skiller mødre fra børn. Men det vidste regeringen nok ikke. Eller gjorde den?

En gratis omgang mere

TV 2 har også lavet en gang makværk og serveret en gratis omgang.

En komiker ved navn Alex Thelander har i en årrække muntret sig med uopfordret at sende kvinder billeder af sin pik, og nu har TV 2 Echo lavet 15 minutters tudefortælling om stakkels Alex, der påstår at være sexafhængig.

Kvinderne omtaler Alex som tilfældige modtagere. Men hov, det er de ikke. De var nøje udvalgt i stand-up-miljøet.

En anden af de medvirkende, der tuder ud sammen med Alex, har en dom for at have krænket en mindreårig. Men hov, det bliver ikke deklareret for seeren. Alex bliver ikke stillet et eneste kritisk spørgsmål i dokumentaren – selvom TV 2 påstår, at de blev stillet. For hov, de blev alle klippet ud!?

Tag jer sammen, TV 2!

Og så en dyr omgang

Politiet havde nok håbet på en gratis omgang, da de i første omgang droppede alle anklager mod tidligere politichef Bettina Jensen.

Hun havde ellers tilsyneladende fået begavet sine to veninder med et millionbeløb, havde omgået udbudsregler og kunne ikke dokumentere, hvad det egentlig var, de to glade veninder havde udført af arbejde.

Men der var ikke noget at komme efter, lød det – selvom store beløb hang i luften med vage forklaringer, der ikke blev efterprøvet af netop politiet …

Gudskelov mente Rigsadvokaten noget andet, og søreme om ikke man mener at kunne bevise fusk og bestikkelse. Jeg håber ved Gud, at det bliver en dyr omgang!