Når jeg putter mine børn, synger jeg indimellem den gamle godnatsang 'Elefantens vuggevise'.
Den er skrevet af Harald Andreas Hartvig Lund i 1948, og i andet vers lyder det:
Sov sødt lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven skal du mangle.
I morgen får du en kokosnød,
Og den skal du bruge som rangle.
Jeg husker jo udmærket, at det ikke er en kokosnød, elefanten skal bruge som rangle, men derimod en 'niggerdreng', og hver gang jeg når til verset, tænker jeg, hvor vildt det egentlig ville være at synge højt for mine slumrende unger.
Samtidig synes jeg, det er vigtigt at erkende, at det på et tidspunkt var en helt almindelig talemåde og ikke blindt sletter al historie, uanset hvor absurd eller ligefrem grim den ser ud i dag.
Historie og erkendelse af historien og efterfølgende reflektion er vel det, der udgør en del af civilisationen i dag. Vi bliver klogere af vores historie, når vi reflekterer over den. Men nogle gange kammer det altså over i stupid panisk angst for at fornærme.
Jeg mener f.eks. ikke, at CBS-studerende ikke må synge 'Den danske sang er en ung blond pige', eftersom sætningen på ingen måde er nedsættende over for nogen, men det giver trods alt ikke mening fortsat at lære børn ordet 'niggerdreng' eller give hvide børn det indtryk, at sorte kan bruges som legetøj.
Og ja. Jeg ved godt, at en elefant ikke har hænder og derfor hverken kan bruge en 'niggerdreng' eller kokosnød som rangle.
Og nu har man altså valgt at klippe Mr. Big ud af det sidste afsnit af opfølgningen af 'Sex and the City'. Han er med i hele serien fra 90erne og 00erne. Han er med i første afsnit af opfølgningen fra 2021, hvor han dør – men i sidste afsnit kan Carrie nu alligevel ikke drømme sig tilbage i tilbageblik til de mange gode stunder med sin Mr. Big, mens hun spreder hans aske, fordi tre kvinder har beskyldt ham for voldtægt. Han skal klippes ud – men altså kun af sidste afsnit!?
Det her er så halvhjertet, at det skriger af hykleri: Enten vil man ikke promovere en anklaget voldtægtsforbryder, eller også vil man! Det giver sgu da ingen mening kun at fjerne Noth fra sidste afsnit, medmindre det her i virkeligheden ikke handler om Hollywood-signalværdi – men også Hollywood-økonomi.
Vi ved jo godt, at det ikke er gratis at skulle tilbagetrække alt, manden har lavet siden 2004, hvor første anklage om voldtægt skulle have fundet sted. Skulle TV 2 så fjerne Jes Dorph fra arkiverne?
Lad mig understrege, at voldtægt selvfølgelig er noget ubetinget lort, klart, men den voksende censur – og den totale dyrkelse af signalværdi – er altså snart så dum, at der er regulær fare for at løsrive hjernen ved den tiltagende hovedrysten.
PETER SKAARUP
De mindste sager har aldrig stået i vejen for Dansk Folkepartis interesse – og trods alt med vis succes. Folk elsker jo at blive mødt i dagligdagen. Men iveren for et retskaffent samfund begynder altså at tage form af gammel dame med stok og håndtaske, når den seneste ide fra Skaarup er, at kunstnere, musikere og andre optrædende typer skal have ren straffeattest for at kunne underholde publikum fra en scene.
Medina har en dom for narkokørsel, det samme har Jokeren, Bro og mange andre. Personligt kan jeg ikke se problemet i, at kunstnere med allerede afsonede domme vender tilbage til deres arbejde, men det ser altså ekstra underligt ud, når Peter selv lige nu bejler til en politiker som Inger Støjberg, der just har modtaget en dom på ikke mindre end 60 dages ubetinget fængsel.
Øh, hallo? Man må ikke optræde med popsange efter afsonet straf, bøde eller samfundstjeneste, så længe det stadig står registreret på din straffeattest – men du må gerne sidde i spidsen for et parti i Folketinget og fremsætte lovforslag og stemme andres op og ned. Javel ja!
ASGER AAMUND
Jeg har altid haft en kæmpe svaghed for Asger Aamund, og selvom han måske er en anelse for gammel til mig, så bliver mit crush ikke mindre, når jeg kan læse, at den snart 82-åriges nytårsforsæt er at tabe fem kilo, så han er klar til tennissæsonen. Jeg kan ikke spille tennis, selvom jeg tabte ti kilo og er midt i 40erne.
JANNI REE
Og hvis vi bliver ved nytårsforsættene, så ønsker Janni sig fred i verden. Det er jo et fromt ønske, og tænk engang, hvis det en dag lykkes. Men hvis vi skal starte et sted, så vil jeg foreslå den ellers dejlige kvinde at melde sig ud af 'ForsideFruer'. Holy shit, der er jo ikke andet end krig i det TV3-program.
KIRSTEN OLESEN
I denne uge læste jeg i Hendes Verden, hvordan den folkekære skuespillers far havde haft ekstremt svært ved tanken om, at hans datter skulle blive skuespillerinde. Faktisk var han blevet så rasende, at han ikke havde talt til hende i et helt år.
Jeg er med på, at det var en anden tid, og forældre vil også bare deres børn det bedste og bla bla bla, og faren var direktør og alt muligt sikkert meget fint og vigtigt – men jeg må alligevel sige det åbenlyse: Intet er så vigtigt – og slet ikke et skide job – at man ikke vil tale med sit barn i et år.
Børn må lave, hvad fanden der passer dem, beskæftige sig med lige det, de brænder for – om muligt og inden for virkelighedens og lovens grænser – og hvis jeg endelig skal give mine egne et godt råd, så er det da ikke at blive for travl i en eventuel direktørstilling.
