Hvis 2020 var en rutchebane, en dildo eller et stykke toiletpapir, var det belagt med rivejern.

Hvis 2020 var en film, var det slutscenen fra 'Parasite'.

2020 er året med 29 dage i februar, 300 dage i marts og fem år i april.

Jokes om vanvidsåret er utallige – men denne uge har været absurd:

1) Lise Nørgaard fik livslangt legat af Statens Kunstfond i en alder af 103 år.

Eftersom hun er et halvt år ældre end Finland, gætter jeg forsigtigt på, at udskriften er til at overse. Egentlig sært, at damen ikke har fået det før.

2) Oven på en på skandaløs håndtering af mink-sagen, har justitsministeren været ved håndvasken og erklærer følgende: »Udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne … Sådanne udtalelser er således efter deres karakter ikke omfattet af legalitetsprincippets krav om hjemmel.«

Jeg gætter på, at Inger Støjberg nu ånder lettet op? Og jeg opfordrer til, at ingen nogensinde følger et påbud eller krav. Uanset hvor mange gange – eller hvor – regeringen råber 'SKAL' og beordrer militær og politi ind i privaten.

3) Lars Løkke skal over atlanten med Kanal 5.

Diskussionen går på, hvorfor han skal have fuld løn under sin månedlange tv-ferie. Jeg vil hellere vide, hvad han får i løn af Kanal 5 for at sige ja.


4) Mens en Venstre-politiker i Gribskov Kommune får taget sit billede med en konservativ kollega, bliver hendes kjole revet ned, så brystet blottes. Brystbilledet bliver efterfølgende vist til viceborgmesteren i morskab.

I sig selv pænt sygt. Historien toppes så af, at Venstre-politikeren er Natasha Enetoft – kvinden, der i 2007 havde en affære med TV 2's EU-korrespondent Svenning Dalgaard.

5) Ståle Solbakken græder på 3+


6) Tidligere politichef, Bettina Jensen, er under anklage for bestikkelse.

Måske ikke den største overraskelse – cash og pelse måtte vel komme tilbage, for alle de millioner veninderne fik. Mest 'wow' er, at hun i dag ernærer sig som clairvoyant.


7) De mink, staten begravede, er først begravet for tæt på en sø med fare for forurening - og plopper nu op til overfladen på grund af forrådnelse.

Føj! Er intet gennemtænkt i denne sag?


8) Stor undersøgelse fra Sex og Samfund viser, at 24 pct af Danmarks ungdom tror, at p-piller beskytter mod klamydia.

Så vidt jeg er orienteret, har vi stadig 10 års tvungen skolegang i det her land. Hvordan kan vi være så blanke?


9) Hele landets sundhedsapostel, Søren Brostrøm, bliver igen fanget i ikke at corona-beskytte sig selv eller andre på offentligt sted. Denne gang i et tog, hvor han ikke bærer maske.

Man begynder for alvor at mistænke ham for ikke at tro på det, han selv står og siger.


Må det snart blive 2021!

Hvorfor lade være?

Jeg bliver så forarget, når jeg ser regeringens støttepartier væve rundt i varierende forklaringer på, hvor ingen af dem synes oprigtigt interesseret i en gennemgribende undersøgelse af regeringens lovmæssigt vanvittige håndtering af minkskandalen. Ikke kun jurister og specialister kan se, at den er rivende gal fra A til Z. Alle med øjne og ører er vidne til, at al lovgivning er tilsidesat og typiske, demokratisk forretningsgange mudret så uhyggeligt til, at borgerne frygter at drukne. Jeg kan som borger ikke se en eneste grund til at lade være!

Behandl børn ordentligt!

Mit hoved var ved at eksplodere, da jeg læste, at en 42 årig kvinde – som den første – er blevet dømt for at have efterladt sit barn i Afrika. Helt præcist Uganda på en såkaldt 'genopdragelsesrejse'. Derudover fik hun også en dom for vold mod sine tre børn. Og hvad kostede det så? Jo, det kostede et år at mishandle tre børn og efterlade et i Uganda. Må jeg foreslå, at kvinden selv flytter til Uganda, hvis hun synes værdisættet er så fandens lækkert? Eller tager på genopdragelse i Danmark, så hun kan lære at behandle børn ordentligt!

Måske liiige lidt for smart

Jeg var ved at dø af grin, da jeg læste om Salling Group, der i sin julebarmhjertighed endelig har fundet gave til deres mere end 40.000 medarbejdere. De får simpelthen æren af at handle i deres egne butikker med en lille rabat. Ikke to flasker røde til juleanden fra vinafdelingen. Ikke en gås fra frost eller pebernødder og chokolade. Nej, æren af at handle på egen arbejdsplads – med gevinst for koncernen selv. Fandme smart tænkt, købmand. Men måske alligevel lidt for smart …