»Markante religiøse symboler skal ikke kunne bæres, hvis man er ansat hos Horsens Kommune og har borgerkontakt. Vi mener, at det er et kæmpe problem, at folk render og agerer reklamesøjle for bestemte religioner.«
Det mener gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Horsens Byråd, Michael Nedersøe, som har stillet forslag om forbud mod at bære tørklæde og andre markante religiøse symboler, hvis man er ansat i kommunen.
Han undgår selv kvinder med tørklæder i offentligheden. Det, og hvordan afstemningen endte i byrådet, vender vi tilbage til.
En af de oplevelser, der har været med til at inspirere Michael Nedersøe til forslaget, blev stillet på baggrund af en personlig oplevelse hos gruppeformanden.
»Min søn kom hjem og fortalte, at de havde en vikar i religionstimerne, hvor vikaren for det første har tørklæde på og for det andet havde sagt, at det kunne være hyggeligt, hvis de tog op og besøgte en moské i Aarhus. Der ryger jeg til tasterne, hvor jeg skriver til skolelederen, om det kan være normalt, for det kan simpelthen ikke være rigtigt.«
Men der er vel også skolebesøg i kirker og lignende, skal de ikke også det?
»Det kan godt være, men min søn skal ikke sætte foden i en moské, sådan skal det være,« lyder det fra Michael Nedersøe.
Nu har jeres tidligere formand Pia Kjærsgaard selv stået på Folketingets talerstol med et kors om halsen, er det ikke lige så forkyndende som et tørklæde, hvad er den store forskel?
»Nu er der en stor forskel på smykker og en så markant beklædning, som et tørklæde nu engang er. Vores forslag lyder på markante religiøse symboler, det kunne være et tørklæde, en kalot, en turban eller en T-shirt, hvor der er påtrykt noget religiøst.«
Michael Nedersøes søn og klassekammerater tog ikke på tur til moskéen, men det er ikke kun i kommunale sammenhænge, at Michael har det svært med brugen af tørklæder. Også i hverdagen, når han for eksempel er ude at handle.
»Når jeg er i Bilka for at handle, så går jeg over til en anden kasse, hvis der sidder en ved kassen, der har tørklæde på. Jeg vil ikke betjenes af nogen, der bærer den slags symboler. Det er bare sværere for dem, der ligger på et plejehjem, som skal have den fornødne hjælp. Det er jo ikke alle, der tør sige fra over for disse symboler.«
Det er ikke kun tørklæder, der får Michael Nedersøe op i det røde felt, det er også mænd med fuldskæg.
»Hvis jeg ser en med sådan et stort mullah-skæg (en person med stort skæg, der har studeret Koranen, red.), så tænker jeg med det samme 'ekstremist',« konkluderer Michael Nedersøe.
Selve forbuddet mod at bære tørklæde i kommunale sammenhæng blev nedstemt af de resterende partier i byrådet, og derfor har Michael Nedersøe kontaktet næstformanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, og Messerschmidt har senere kontaktet justitsminister Nick Hækkerup (S) for at høre, hvordan justitsministeren vil sikre, at de har muligheden for at kunne lave forbuddet mod tørklæder.
Horsens Kommune havde inden afstemningen kontaktet et advokatfirma for at forhøre sig om, hvorvidt forslaget overhovedet var lovligt: »Et forbud vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og hensynet til neutralitet og upartiskhed kan ikke begrunde en undtagelse fra diskriminationsforbuddet,« skriver advokatfirmaet Horten i et notat.
