Krisen i Venstre er åbenbart dybere og mere uforsonlig, end det i første omgang så ud til.
Efter gruppemødet mandag eftermiddag stod Venstres formand og næstformand skulder ved skulder på direkte tv og forsikrede, at Venstre har en formand. Det er indiskutabelt.
Formanden, Lars Løkke Rasmussen, forklarede med direkte ord, at han var leder, og ingen på gruppemødet havde anfægtet det. Partiets leder vælger man på landsmødet i efteråret, slog han fast.
Næstformanden, Kristian Jensen, bedyrede, at det var helt uaktuelt at tale om formandsskifte, da Venstre allerede har en formand, der holder langt ud i fremtiden.
Begge vidste formentlig på dette tidspunkt, mandag eftermiddag, at Kristian Jensen havde givet et opsigtsvækkende interview til Berlingske mandag formiddag.
»En SV-regering er ikke svaret, og jeg tror, at der fra de andre borgerlige partier er en forventning om, at hvis vi skal stå i spidsen for det borgerlige samarbejde, så skal vi også sige det klart og tydeligt. Det er forudsætningen for, at vi kan komme videre,« siger han i interviewet.
Kristian Jensens melding er en klar afvisning af Lars Løkke Rasmussens politiske projekt, som han skød af midt under valgkampen. En kontroversiel strategi, der chokerede hovedparten i Venstre og de øvrige borgerlige partier, men som nu engang er Venstres politik.
Lars Løkke Rasmussen og store dele af Venstres ledelse, herunder politisk ordfører Jacob Ellemann-Jensen, vedkender sig stadig denne politiske kurs. Den politiske retning for Venstre er altså stadig at skabe en bred regering med socialdemokraterne.
»Jeg mener, Venstre skal gå efter en borgerlig regering. Og det viser forløbet også, at vi bør gøre næste gang,« fortsatte Jensen i det interview, der blev bragt onsdag aften.
Kristian Jensen står foreløbig helt alene med sin kritik, der både er et opgør med Lars Løkke Rasmussens politiske projekt og med Lars Løkke som formand.
Det kan ikke læses på andre måder. Når man som næstformand i et parti både vil en anden vej end formanden og samtidig bekriver forløbet under valget som forfejlet, er det et åbent opgør.
Det er stærkt usædvanligt og samtidig uholdbart. For kan man have en næstformand, der er uenig med formanden om alt fra retning, strategi, stil og person.
Svaret er naturligvis: NEJ.
Venstre har sommergruppemøde torsdag og fredag.
Officielt for at fordele posterne til den kommende folketingssamling og diskutere den politiske retning, men det åbne opgør mellem nummer 1 og nummer 2 bliver de naturligvis nødt til at adressere.
Kristian Jensen har før indledt et opgør, han ikke turde føre helt igennem.
Nu er han der igen, men denne gang er formanden ikke nødvendigvis stærk, men han er betydeligt stærkere end sidst, de mødtes i en kælder i Odense.
Kristian Jensen er nået til en korsvej – enten må han trække sig som næstformand, eller også må han indlede et helt åbent formandsopgør.
Det bliver afgørende for den borgerlige opposition, at det største borgerlige parti får styr på de indre linjer, så de kan udvikle og skabe politiske resultater.
Det forventer borgerlige vælgere, og den melding skal komme med det samme.
