Jeg er 43 år gammel, kok, journalist, fritidslandmand og ny jæger. Og jeg er stokdøv. Næsten døv på det ene øre og hører dårligere på det andet.

Lugtesansen fejler dog ikke noget. Den kan blive sat på en daglig prøve, når man bor på landet.

Især forår og efterår, når landmændene rører i gylletankene for at få alle godsagerne blandet godt sammen, så de kan sprede det på markerne til gavn for næste års høstudbytte.

Sidste sommer læste jeg, at en bondemand i Nordjylland var gået sammen med den lokale købmandsbutik. Hver gang bonden skulle sprede gylle, kom der opslag i lokalavisen om, at nu bliver der spredt gylle, og der er gratis is til alle i købmandsbutikken.

Til alle, som har lugtet til gylle, er det sidste, du har lyst til, en is. Du har lyst til duften af blomster og vanilje. Appetitvækkende er gyllelugt bestemt ikke.

Ideen med at sprede gylle er dog helt legitim. Landmanden må af nødvendigt onde sprede gylle på afgrøderne af samme onde, som vi andre må gå til chefen med kokkehatten i hånden og bede om lønforhøjelse.

Inflation og samfundets udvikling betyder, at der skal ske udvikling i lønningsposen – ellers kommer man bagud med regninger og diverse. Bonden må dermed sprede gylle for at få det optimale ud af markerne. År efter år.

Jeg har hørt om naboer, der bestemt ikke er tilfredse med lugten i gyllesæsonerne. Jeg synes ikke, det er fedt. Men jeg har valgt at bo på landet. Hvis det kommer som en BIG surprise, at der lugter af lort på landet, så har jeg vist ikke nok kendskab til livet på landet til faktisk at bosætte mig her.

Sidste år snakkede jeg med min nabo, Michael Bondemand. Ja, han hedder ikke Michael Bondemand, men det bliver han kaldt i min telefon og i lokalområdet. Ja, første uge, jeg boede her, havde jeg slået en sludder for en sladder af med ham over hækken, og han skulle efterlade sit telefonnummer i postkassen. Det gjorde han: 'Venlig hilsen Michael Bondemand'. Så det har han heddet siden.

Tilbage til sidste år. Jeg nævnte for Michael Bondemand, at der faktisk var en bondemand i Nordjylland som gav 'gylle-is', hver gang han kørte gylle på marken.

»Er det ikke en fantastisk idé?« spurgte jeg. Han skulede ud over marken og havde en tænkepause, som kun en bondemand kan have.

»Næh, det synes jeg egentlig ikke,« sagde han.

»Men du er ALTID velkommen til at sige til, hvis du skal have kaffeslabberas i haven eller får familiebesøg til grill eller noget. Så kan jeg altid køre gylle ud en anden gang.«

Det er en aftale.

Da vi købte vores hus for snart fire år siden, havde jeg en snak med min bror. Han er sådan en vandekspert. Ingeniør eller geolog hedder det vist.

Han og jeg havde en snak om at etablere en sø på vores nyindkøbte grund til gavn for dyre- og planteliv. I den forbindelse havde han fundet et kort og kunne med det i hånden gøre mig opmærksom på, at huset altså lå med en gylletank stik vest og en gylletank stik øst.

Jeg måtte erkende over for ham, at det vidste jeg altså godt. Og i min barndom havde jeg også været i Jylland. Og med mindre lort lugter anderledes i Jylland, havde jeg en fornemmelse af, hvordan det ville være.

Jeg var forbi en lokal fødselsdagsfest forleden. Michael Bondemand var med. Jeg nævnte for ham, at jeg skriblede på dette debatindlæg, og vi faldt i snak om lort, igen.

Jeg havde lagt mærke til, at en anden nabo, lad os kalde ham Anders Bondemand, havde spredt noget, som lugtede noget så infamt. Ikke som gylle, men som noget HELT andet.

Michael Bondemand smilede skælmsk og fortalte historien om, da han var i brugsen i sommer og overhørte to damer, som klagede til Anders Bondemand. Den opmærksomme læser vil opdage, at i vores lokale brugsforening er der MANGE bønder.

De klagede over, at der lugtede så forfærdelig dårligt. Det var ikke til at holde ud – det kunne han ikke være bekendt. Svaret var, at det var bundfald fra det lokale rensningsanlæg. Med andre ord: »Det er jeres egen lort, I kan lugte …,« havde Anders Bondemand fortalt de chokerede damer. Den var svær at argumentere imod.

Summa summarum: Bonden skal leve, og afgrøderne skal gro. Det gør de, ved at man tilsætter gødning. Dyre- eller menneskeekskrementer. Livet på landet lugter af lort. For bønderne er lort penge.

»Det betyder ikke så meget for os,« sagde Michael Bondemand, inden han satte sig til buffeten igen.

»Lort er lort.«