B.T. sætter i en ny serie fokus på, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra til fordel for privat- og friskoler.

Lars Christensen er chefredaktør for Euroinvestor. Læs meget mere om aktier HER.

Hvad årsagen til denne tilsyneladende flugt er, kan man jo kun gisne om, men blandt de mest gængse forklaringer er folkeskolereformen, skolesammenlægninger og generelle problemer med manglende faglighed i folkeskolen.

Man kan altså vælge at se det som en krise i folkeskolen. En alternativ forklaring kunne jo også være, at flere og flere ikke nødvendigvis vælger folkeskolen fra, men derimod vælger privat- og friskolerne til.

Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Vis mere

Det er glædeligt, idet det jo så i givet fald afspejler et aktivt valg i forhold til vores børns indlæring og velvære.

Når børnehaveklassebørnene i disse dage begynder i skole, begynder næsten hvert femte barn i privat- eller friskole. Det skal vi ikke begræde. Vi skal fejre det (relativt) frie danske skolevalg, og vi skal fejre, at danske forældre aktivt tager en beslutning om, hvilken skole der er bedst for deres barn.

I Danmark har vi et unikt privat- og friskolesystem, hvor vi har et princip om, at pengene følger barnet. Det vil sige, at vi i princippet har et system, hvor der, når et barn kommer i en fri- eller privatskole, følger en check med fra skatteborgerne. Det betyder, at det er økonomisk overkommeligt for helt almindelige danskere at sende deres børn i privat- eller friskole.

Det har betydet, at der i Danmark er opstået et reelt (men ganske reguleret) marked for skoler, og mens 'markedet' af mange ses som noget beskidt, så er det netop også forbrugernes frie valg og konkurrence, der sikrer gode varer til en fornuftig pris, hvad enten det drejer sig om biler eller dagligvarer.

Det danske privat- og friskole-'marked' er ganske reguleret, men på et afgørende område er der tale om en ægte privat løsning – nemlig at skolernes indtægter afhænger af, hvor mange kunder der er i butikken. Og skolerne kan gå konkurs.

Det skaber et stærkt incitament til at levere en god vare, og præcis her adskiller privat- og friskolerne sig fra folkeskolerne, der ikke er udsat for dette konkurrencepres. Nok bliver folkeskoler lukket, men det er en administrativ beslutning.

Ja, groft sagt kan man sige, at styringen af folkeskolen bedst kan sammenlignes med et planøkonomisk system, der i princippet ikke er meget forskellig fra den måde, økonomien blev styret på i det kommunistiske Sovjetunionen.

Privat- og friskoler har altså et meget kraftigere incitament til at være lydhøre over for 'kundernes' ønsker, end folkeskolerne har, og alene af den grund er det måske ikke så underligt, at forældrene i stigende grad tilvælger privat- og friskolerne.

Nogle vil nok indvende, at man sandelig også på folkeskolerne lytter til kundernes ønsker, idet man jo har skolebestyrelser. Men enhver, der har ejet en andelsbolig, ved, at det ikke er det samme som at være herre i eget hus, og samtidig er det en endog meget indirekte måde at give udtryk for sine præferencer på ved at deltage i skolebestyrelsesarbejdet.

Det er en langt mere effektiv måde at gøre sin indflydelse gældende på ved at stemme med fødderne (det frie skolevalg) end ved at deltage i et valg til en skolebestyrelse.

Svaret på folkeskolens problemer er derfor heller ikke at tilføre folkeskolen flere penge, men derimod at opgive planøkonomien. Folkeskolen skal sættes fri eller sagt på en anden måde: Hvorfor ikke omdanne alle folkeskoler til friskoler?

Det er ligetil. Det første trin er at gøre alle eksisterende folkeskoler til selvejende institutioner, der kan gå konkurs, men samtidig også sættes fri fra de kommunale bureaukraters stramme greb. Og lad så forældrene vælge frit, hvilke skoler de vil sende deres børn på.

Det kræver ikke nogen egenbetaling. Det eneste, der kræves, er, at det tilskud, der gives pr. elev til privat- og friskoler, forhøjes, så det svarer til, hvad omkostningen for en gennemsnitlig elev er på en folkeskole.

De nye folke-friskoler skal samtidig befries fra kommunernes greb, og lad da endelig forældrene vælge skoler uden for deres egen kommune, hvis de foretrækker det.

Så ville alle forældre have råd til at sende deres børn på en privat- eller friskole, og vi ville samtidig sikre, at detailstyringen ville blive erstattet af individuelle præferencer og et ægte frit valg.

Vi skal befri folkeskolen – til gavn for børn og forældre.