Arbejdsrelateret stress er et kæmpe problem i dag – en ulykke for samfundet, for virksomhederne og ikke mindst for det enkelte menneske.

Det kan være et sandt mareridt at gennemleve en periode med stress og dertil hørende symptomer som tankemylder, glemsomhed, søvnløshed, tristhed, kort lunte, hjertebanken og endda angst og depression.

Derfor fordømmer vi stressen som en invaliderende virus, der skal bekæmpes og udryddes. Men at komme en stressproblematik til livs kræver omlægninger og indgreb i vores måde at leve på, og derfor oplever mange stressramte personer, at deres vej ud af det stressede liv medfører positive ændringer i deres tilværelse.

Nogle mennesker oplever, at et behandlingsforløb for stress kan blive en transformerende rejse, som giver nye meningsfulde dybder til deres liv.

I min hverdag som praktiserende psykolog står jeg ofte over for stressproblematikker, og jeg har igennem tiden set mange eksempler på, hvordan den terapeutiske behandling af stress resulterer i en markant positiv, personlig udvikling. Jeg har hørt mange klienter udtrykke, at deres stressforløb har givet dem større selvindsigt, som de sandsynligvis ikke ville have opnået ellers.

Måske kan man derfor tale om stress som en vej til selvudvikling? Stress skal på ingen måde romantiseres, og alle, der har været tæt på stress, på egen krop eller som pårørende, vil vide, at det er en enormt begrænsende og belastende tilstand, som bestemt ikke er ønskværdig.

Når det er sagt, så er det alligevel interessant, at mange kigger tilbage på et overstået stressforløb og er overvældede og taknemmelige over de indsigter, de er kommet frem til undervejs. Folk opdager, at de igennem et langt liv har levet efter tankemønstre, som har været indgroet fra barnsben.

Måske har man aldrig fået udfordret sit perspektiv på tilværelsen – og det kan være befriende at få rusket op i de vante perspektiver og værdier.

En stresstilstand tvinger én til at tænke over, hvad der er værdifuldt og meningsfuldt. En stresset leder vil måske stoppe op og blive klar over, at hans drivkraft hele vejen igennem har været styret af jagten på prestige. Og så kan man spørge sig selv, om man ønsker at kigge tilbage på et liv, der kun har handlet om at imponere andre?

Oplevelsen af stress kan åbne øjnene for, at livet er skrøbeligt. Dybe overvejelser over livets grundlæggende værdier kan på den måde blive resultatet af at arbejde med et stressproblem.

For nogle mennesker kan det endda se ud til, at stressforløbet er en nødvendig sten på vejen til at foretage de livsændringer, der skal til, for at finde frem til deres sande værdier i tilværelsen. Man kan komme ud på den anden side med et nyt tankesæt, med genopfriskede og nye værdier og nyt syn på, hvordan man gerne vil bruge sin tid.

Arbejdsrelateret stress bunder i en negativ livsførelse med en fortravlet hverdag, hvor man ikke lytter til sig selv og til sine grænser – hvor man ikke får slappet af og mister blikket for, hvad der dybest set er vigtigt. Desværre er det sådan, at nogle mennesker aldrig vil stoppe op, medmindre der er noget, der slår benene væk under dem.

Det er forståeligt, at stress er udskældt, men vi er nødt til at se, at det også har en transformerende effekt – vel at mærke når man tager hånd om problemet og aktivt ændrer situationen.

Pårørende til folk, der har rejst sig efter et liv med stress, fortæller, at det er som om, de har fået en ny ægtefælle, kæreste, forælder eller ven. Pointen med at pege på den transformerende effekt af et stressforløb er derfor, at vi skal være endnu mere opmærksomme på symptomerne, så vi kan tage dem alvorligt og gøre noget ved dem.

Vi skal huske på, at så længe man er indstillet på at gøre en indsats, så kan en voldsomt belastende situation som stress indebære kimen til positiv forandring.