Der hersker nok en del forvirring hos alle de danskere, der ikke er socialdemokrater.

Der er formentlig lige så stor forvirring hos mange socialdemokrater, men i loyalitetens navn råber de ikke så højt for tiden.

Men er udskamning og moralske pointer en del af regeringens måde at drive politik på? Udskamning og brugen af det moralske 'samfundssind' kan nemlig have en meget stor effekt, når det bliver anvendt præcist.

Erhvervsministeren benyttede det i særlig grad over for Ikea i den forgangne uge, da han formanede dem til ikke at åbne igen. Da Ikea ikke parerede den moralske ordre, blev de truet med et eventuelt indgreb. Det virkede ikke her, men kun fordi Ikea stod fast, tog den offentlige konfrontation med ministeren og fik massiv opbakning fra de danskere, der stillede sig i kø. Anderledes gik det for de mange dyrehaver og zoologiske haver, der gjorde klar til at åbne.

Et ganske let tryk på den moralske opfordring fik alle haver til at trække følehornene til sig, udsætte åbningen og kigge ind i et endnu større økonomisk hul.

Statsministeren har igen og igen sagt, at udskamning ikke har været, ikke er og aldrig vil blive en del af regeringens arbejdsmetode. Hun sagde det på pressemødet efter 1. maj-talen, og hun gentog det, da hun gæstede '21 Søndag' på DR1.

Hvorfor er det så, tvivlen gnaver? Hvorfor er det, statsministeren fortsat skal svare på spørgsmålet? Hvorfor dør sagen og forvirringen ikke hen?

Det er naturligvis det efterhånden berømte pressefoto, som Politiken offentliggjorde efter at have fulgt coronaens generalstab bag lukkede døre. En opsigtsvækkende og fremragende fotoserie, der nærmest eksploderede med et billede af statsministerens papirer, hvor der står skrevet: »Udskam de, der ikke opfører sig fornuftigt«.

Politiken har efterfølgende præciseret, at de burde have skrevet, at pressebilledet er taget efter den store tale, Mette Frederiksen holdt den 17. marts, og at talepapiret ikke var det, Frederiksen anvendte ved mødet. For socialdemokraterne slutter sagen der, både Mette Frederiksen og partiets politiske ordfører, Jesper Pedersen, har i deres svar henvist til Politikens berigtigelse, som de kalder den.

Men tilbage står stadig et spørgsmål og blafrer i vinden. Hvem har skrevet på Mette Frederiksens papir? Det er ikke statsministeren selv, har hun forsikret den 1. maj. Det er helt sikkert hverken rengøringsassistenten eller ministerchaufføren. Det må nødvendigvis være en af statsministerens embedsfolk, ansatte i Statsministeriets pressetjeneste eller en af hendes rådgivere. Det må nødvendigvis være noget, der har været diskuteret i Statsministeriet. Nogen har tænkt, at det er en god idé, 'det bør vi gøre, og Mette bør huske det':

»Udskam de, der ikke er fornuftige«.

Sagen dør ikke, og der er behov for bedre forklaringer fra statsministeren end forsikringer om, at hun bestemt ikke hylder brugen af skyld og skam. Før coronakrisen overtog hele dagsorden, diskuterede vi det lækkede papir fra Finansministeriet, hvor regeringen afslørede sin taktik med at forhandle med den ene hånd og udstille deres forhandlingspartnere med den anden.

Metoden er altså slet ikke ukendt for ministrene i den socialdemokratiske regering. De kommende udtalelser og handlinger vil derfor blive set i skammens lys.

»Udskam de, der ikke er fornuftige« er en ubehagelig metode, for det er regeringen, der har den moralske overhånd uden muligheder for, at de 'ufornuftige' kan forsvare sig. Det er en dom uden mulighed for at forklare sig. Straffen er da også hård, især på de sociale medier, hvor udskamning er en sport i sig selv.

Vi har brug for, at håndskriften på talepapiret - om det blev anvendt eller ej - bliver forklaret.

Vi har brug for, at regeringens ministre tager ved lære af Ikea-sagen og forstår, at de er ministre for hele Danmarks befolkning. Også de ufornuftige.